Menu

J. F. Willumsen

1904-11-10

Sender

Viggo Jarl

Document content

Awaiting summary

Transcription

10-11-04
LØNDAL
BRÆDSTRUP.
Kære Hr. Willumsen!
Den frie Udstilling har henvendt sig til mig med et Brev, hvis Indhold gaar ud paa at den nu stiller sig imødekommende overfor Tanken om en Tilbygning til Skulptur; - jeg har haft en Samtale med D.F.U.s Sagfører desangaaende, og det viser sig at D.F.U. mener at den pekuniære Side af Sagen er den uvedkommende, og at den derfor i de fleste Henseender giver Billed-

huggerne fuldstændig frie Hænder. Kun vil denne Institution hvad rimeligt er i Forvejen approbere Tegningen til omtalte Tilbygning.
I Fald Sagen skulde gaa i Orden, vilde De da være villig til at være vor Arkitekt? – Kun dette foreløbig.
De eventuelle "frie Billedhuggere" ere Bundgaard, Jakobsen-(Hansen), Tegner og undertegnede.
Jeg er forbavset over at D.F.U. i denne Sag er gaaet uden om Dem, men jeg kender ikke dette Selskabs indre Politik.

Jeg haaber at De og Deres Hustru ere raske og ved godt Mod, og sender Dem begge mine venligste Hilsener
Deres Viggo Jarl
P.S. Hvad mig angaar slider jeg i det med et Bæst af en Figur; jeg har faaet en nydelig italiensk Model herop fra Paris, saa i den Retning er jeg godt hjulpen. Ubegribeligt at man, naar man véd hvor fortvivlende vanskeligt det er at gøre noget der blot er en lille Smule ved,

stadig har Frækhed til at blive ved, men det er jo som Zola siger det vantittige Haab om Mesterværket der holder Kunstneren oppe.

Facts

PDF
Letter

Dansk

Brædstrup (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/1 - J