Menu

J. F. Willumsen

1905-04-18

Document content

Awaiting summary

Transcription

Karlsberg
Hillerød
18/4-05
Kære Willumsen.
Fra E. Henrichsen modtager jeg Deres Kort til ham om Münchener-Udstillingen. Jeg erfarer ogsaa, at Fru Carl Nielsen ingen Meddelelse har modtaget i Athen, og jeg maa derfor formode, at der fra Kontoret ikke er sendt Blanketter til de af vore Medlemmer der opholder sig i Udlandet. Dette er en stor Fejl. Kontoret skulde sende

rundt til alle, det var Aftalen. Imidlertid – det kan gaa endnu. E. Henrichsen svarede Fru Carl Nielsen at det var ikke noget der sorterede under ham. Men dels har han lovet at sende Blanketter om, dels ved jeg ikke, hvad man har en Foretningsfører til naar det ikke er saaledes, at Sager den fri Udstilling vedrørende kan gaa genem hans Kontor. – Jeg sender

Dem herved to Blanketter som enslydende maa indsendes til München.
Jeg skal saa lade Secretairen herhjemme – cand jur W. W[il]hjelm tilflyde Meddelelse om at De sender Deres Billede lige til München.
Vil De være saa god paa Blanketterne at tilføje, at De [endser] Arbejde direkte, fordi De er i Paris, men at De hører ind under den officielle danske Afdeling.
Den fri Udstilling har

med sædvanlig Stejlhed stillet sig saaledes, at den har afslaaet at deltage i den fælles Censur og krævet at censurere sine egne Arbejder alene. Følgen er, at vi er kommen til at staa uden Forbindelse med den officielle Komité og Forretningsgang. Saadan noget er dumt; deraf ogsaa dette, at De altsaa nær ikke var kommen med, hvilket ikke vilde have været Tilfældet, dersom vi havde sluttet os til vore Kolleger paa Charlottenborg ved denne fremmede Udstilling.
Vi afskærer os derved al Indflydelse paa Karakteren

II
af den danske Udstilling i München. Jeg har set Ting antagne af Charlottenborgerne (eller rettere 18 Nvbr) der er skandaløse i deres Fladhed og en Mispryd for vor Udstilling. Dette vilde været afværget, om vi havde haft fælles Censur. Ingen af vore indsendte Arbejder fra den fri vilde være bleven kasserede, det tør jeg svare for.
Det er saa meget mere stødende, som det slet ikke er Staten der giver Pengene til, den giver kun det officielle Navn. Hele Omkostningen bæres af 18 Nvbr. Naar vi faar Indbydelse til at deltage og

nyde godt af at være dennes Gæster er det uartigt ikke at ville censurere i Fællesskab med dem. Og det viser sig altsaa ogsaa at være upraktisk, da vort Kontor viser Sagerne fra sig. Jeg skal nok bringe dette frem paa næste Generalforsamling. Nu bliver den danske Afdeling meget tynd og flov. Det skulde da være, om vi kunde faa nogle af de Arbejder med, som findes paa en dansk Udstilling i Göteborg, som er samlede sammen med stor Omhu af Viggo Johansen efter Mandat fra Göteborg

Kunstudstilling. Der har ogsaa en stor Del fri Udstillere udstillet gode Billeder; ogsaa vi faar nogle Ting derfra til Supplering haaber jeg.
De maa være beredt paa at bære Omkostningerne ved Forsendelse til og fra den fransk-tyske Grænse selv. Ogsaa herhjemmefra maa Fragten til Grænsen betales af 18 Nvbr, der kun har smaa Pengemidler. Og da vor Bestyrelse har holdt paa, at vi skulde være saa separate, maa De, som er i Udlandet og hvis Forsendelse er ret dyr - som

Følge heraf selv afholde denne Udgift. Derimod tror jeg nok at De vil slippe for Fragten frem og tilbage inden for tysk Territorium saaledes som vi andre alle gør.
Det har kun være liden Interesse at spore inden for den fri Udstilling for denne Udstilling; overhovedet synes det mig at vi alt for ofte nøjes med at passe vore egne private Affairer uden Fællessans indbyrdes og uden Fællessans som danske kunstnere.
Men dette gælder ikke Dem. Tværtimod. Og De skal

III
have Tak baade for at vi nu har de fri Billedhuggeres Selskab som er Virkelighed og i et smukt Hus, og fordi De selv har bidraget med en saa udmærket kraftig og smuk Udstilling af egne Arbejder, der stiver Udstillingen storartet af - - hvilket kan tiltrænges.
der er mange gode dygtige og rare Ting, men noget betydeligt, nogen kraftig Indsats, nogen extra Begejstring er der ikke meget af.
Skaade at adskillelige af vore bedste Folk ikke kan yde Ud-

stillingen ret megen Støtte. Iøvrig hjælper jo Billedhuggerne godt til, og der er gode Ting, blandt deres Sager. Og Folk synes at kunne lide Udstillingen i Aar og Besøget er hidtil godt.
Lev nu vel, og kom igen hjem og bliv helet herhjemme, om det er Dem muligt.
Venligst Hilsen
Deres hengivne
Viggo Pedersen.
Skade at De ikke kan faa "Bjergbestigersken" til München.

Mentioned works

  • J.F. Willumsen: Sol over Sydens Bjerge (1902)
    Olie på lærred, 207 x 207 cm.
    Thielska Galleriet, Stockholm, Inv. 394

  • J.F. Willumsen: En bjergbestigerske (1904)
    Olie på lærred, 206 x 169 cm.
    G.A. Hagemanns Kollegium