1904-12-26

26 Dec 1904.
59 avenue de Saxe.
Kære Matthies
Tak for Din Julehilsen. Men det passede ikke, thi det blev ikke nogen glad Jul. Julen traf mig i Sengen. Der har jeg alt ligget 8^te Dage af Influenza, og det synes ikke at forandre sig. Og naar Du ikke før har faaet Svar paa Dit sidste Brev, saa har det været Grunden. Edith har maattet besørge hele Julekorespondensen

paa saa let en Maade som Mulig. Dit Billede synes at kunne blive udmærket, og jeg haaber at Du maa have Held med Udførelsen, som altid er en stor Vanskelighed. Jeg foretrækker Kompositionen i det [der] staar paa Staffeliet.
Nogen egentlig Kritik kan jeg jo ikke god indlade mig paa da det er vanskelig at dømme rigtigt efter saa lille Størrelse. Dog synes det mig at (Menneskene er for store paa Hestene.
En anden farlig Ting er at gøre Billedet alt for kæmpe stort.

Du ved nok at det forøger de tekniske Vanskeligheder i 4 Potens. og vanskeliggør Salget i 10^de. En Privatmand har ikke Plads, og et Museum har det heller ikke. Lav det ligesaa godt som et Stykke af Partenonfrisen, som det ligner. Og som der vel ingen vanskelighed kan være derved?
Partenons reliefter er kun 1½ Alen højt, og er højt nok. Ideen kommer udmærket til sin Ret.
Ja selvfølgelig er vi Internationalister. Nationalkunst er noget Sludder; thi Kunsten er en lang

Udviklingsrække fra noget ufuldkomment til noget fuldkommne.
Men naturligvis kan jeg ikke nægte at den Kunst der laves i Congo er Negerkunst, ligesom den der laves i Japan er Japansk. Men Negerkunst er lavere end japansk, og denne igjen lavere end europæisk, som er den rigest udviklede Kunstform. Og den røde Traad i Europæisk Kunstform er den græske Form, som ikke vil forlade den europæiske Udvikling nogensinde fordi at al europæisk Aandsliv er spiret frem af Græsk Aandsliv. Derved mener

jeg ikke at vi hele Tiden skal efterligne græsk Kunst. Nej. Den gjorde en Begyndelse som Europa fortsætter i en modnere Alder, ved at tilføje andre Fuldkommenheder. Og denne store Europæiske Kunstform, som har beriget det kunstneriske Sprog saa enormt, er Udtrykket for Rumfanget eller Volumenet. Og som ingen anden Civilisation nogensinde har haft. Naar jeg laver en dansk Bondehave, ja saa er det jo nok et dansk Emne; men saalænge jeg ikke finder

et nyt Tegn i Kunstens Udtryk bliver det ikke dansk; men europæisk, eller finere defineret italiensk. For jeg tror nu ikke rigtig paa at Franskmændene har udviklet Kunstens Midler, derimod har Englænderne ved Turner gjort det. At lave Folkeovertro, eller anden Middelalder (som Grieg) for at lave Kunst er ganske dum; men gør naturligvis Lykke hos alle Hjemmefødninge. Hver Gang at Menneskene har taget den klare forskende

helleneske Aand frem for at udvikle den, har de gjort Fremskridt, hver Gang at de [i] Mellemperioderne har søgt at gaa ud paa Fangst i Mørket har de snublet. Den sidste Gang der skete en Fremgang var i Empirperioden, da blev der gjort et Arbejde til Menneskenes Velsignelse; Arbejdet standsede op i Romantikken, for den passede bedre for alle de dumme Demokrater der kom op. Nu om Stunder laves der væsentligt kun Naturstudier eller en Forvansk-

ning af disse, i lyse eller brune Toner eller viskede ud i Taage. Det er Legens Tid, eller maaske rettere “gaaen i Barndommens Tid”. Men en Tid har altid to Strømninger en der gaar op og en der gaar ned. Det kommer an paa at gribe den rigtige. Hvad der er til Fordærv for En kan blive til Gavn for en Anden. Et godt Naturstudium er en Nødvendighed, naar man forstaar at bruge det. Men ligesom Penge er godt som Middel, saaledes er Naturstudium ogsaa et Middel, men at gøre sig rig paa Naturstudier er ikke mere værd end at være Rig Brændevinsbrænder.
Vær begge hilset paa det bedste fra os begge
Din Ven
J.F.Willumsen
Tersling tænker vi saa ikke mere paa, førend Du henter mig dertil.