1938-04-25

25 April 1938
Kære Willumsen! Hvor er det længe siden, jeg har hørt fra Dem! Jeg haaber at grunden er den, at De er optaget af arbeide, for hvis De var daarlig, vilde Mdm Bourret nok have skrevet det til mig. Jeg har stadig opsat at forespørge, da jeg stadig har tænkt, nu kommer der brev.
Men nu er jeg utaalmodig, og her er jeg.
Om Deres planer har der intet været fremme i pressen. Albert V. J. gider jeg ikke forstyrre, den travle og lidt utaalmodige mand han er, men Struckman har jeg været sammen med, og han betroede mig, at der arbeides stærkt. Nu skulle der udsendes opfordring til ydelse af bidrag til realisation af projektet, med enkelte først klarrige underskrivere. Udmærket, sagde jeg. Men endnu er der intet kommet. Som staaende udenfor den snævre komite, forholder jeg mig selvfølgelig rolig.
Hvis der var lidt mere vintersol-

skin i Danmark, og De kunde have blevet her noget længer, var tempoet nok blevet et andet, tænker jeg.
Der er hændt mig dette, at min planlagde og paa dato fastlagde romerreise er udsat til efteraaret, September. Begivenhederne i Østrig har foraarsaget, at min dèr bosatte nevø, har anmodet os om at modtage sin 13 aarige søn til videre opdragelse, da skoleforholdene dernede, trods at drengen er opdraget som troende kristen, er saadanne, at han ikke synes, han kan lade sin dreng blive i dem. Dette kuldkastede min reiseplan, da jeg synes, det vilde være ukærlig og upraktisk at forsvinde, [inden] man har drengen her, og forholdene ordnet. Det var maaske dumt af mig, men jeg handlede, som jeg syntes jeg maatte handle. Tilmed vil jeg helst komme til Rom fuld af arbeidskraft, og ikke saa træt som jeg føler mig fortiden. Karen Hannover var kun glad over at reisen blev opsat. Men jeg holder ikke af væltede planer.

Jeg sender Dem og Madame B. de hjærteligste hilsener, og haaber paa snart at høre fra Dem. Deres hengivne Marie Henriques

Viggo Jarl lovede mig at opsøge Dem.