J. F. Willumsen
1919-12-21
Sender
Siegfried Wagner
Recipient
Jens Ferdinand Willumsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
21:XII:19.
Kære Willumsen!
Saa havde vi da iaftes vor Aarlige Generalforsamling. Medaillespørgsmaalet var som et Kardinalpunkt skubbet i Forgrunden. Der blev stærk Diskussion om Spørgsmaalet. Rohde som egentlig var Ophavsmand til Spørgsmaalet var udeblevet for ikke at stemme imod sit eget Forslag. En af de andre Fædre, Hansen-Jacobsen generede sig ikke for at stemme imod Medaillerne endskønt han synes vi burde have dem.
Resultatet blev imidlertid, “at Forslaget om at tilbagevise Medailler” enstemmigt blev vedtaget.
Niels Skovgaard udtalte sig saaledes. “Det er ikke alene fordi vi mister Willumsen at vi vil stemme imod Medaillerne, det er ogsaa fordi vi sympatisere med den Tank, Willumsen har gort sig til Talsmand for.
Som De ser er der dog endnu lidt Idealitet tilbage i den frie Udstilling.
Efter at Regnskabet var "Godkendt" (Det viser forøvrigt at vi nu, selv om vi regner
meget lavt "ejer c: 30.000 Kr.) saa trak jeg mig ud af Bestyrelsen efter 8 Aars Slid.
Bestyrelsen bestaar nu af Stevns - Hansen-Jacobsen - Struckmann. Forøvrigt gik Generalforsamlingen fredelig og kedelig.
Nu haaber vi alle, at De glæder Udstillingen til Foraaret, med et eller flere Arbejder, men Forhandling om den Sag overlader jeg nu til den nye Bestyrelse.
Her er for Tiden mørkt og surt, og den store Fred venter vi alle paa.
Vi er flittige fra Morgen til Aften, den eneste Maade man kan befinde sig godt paa.
Hvorledes gaar det Dem og
Deres Kone? Har De det godt og er de flittige som sædvanlige?
Lad os snart høre lidt fra Dem.
Nu sender vi Dem og Deres Familie de bedste Ønsker for det kommende Aar.
Med hjertelig Hilsen
Deres meget hengivne
Siegfried Wagner.
Facts
PDFDansk
Niels Hansen Jacobsen
Niels Larsen Stevns
Johan Rohde
Niels Skovgaard
Erick Struckmann
Edith Willumsen
- Den Frie Udstilling, København, Danmark
J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/1 - Wagner