J. F. Willumsen
1904-09-14
Sender
Jens Ferdinand Willumsen
Recipient
Johan Rohde
Document content
Awaiting summary
Transcription
Paris. 59 avenue de Saxe. 14 Sept 1904
Kære Rohde.
Først til Lykke med Datteren. Hun vil nok være Dem til Glæde. Godt at Moderen ogsaa befinder sig vel. Nu til vore Sager. Jeg tror nu paa at De vil skrive noget godt, thi jeg ved jo at De har Sympati for mine Arbejder. Poulsen har altsaa taget et Fotografi af hele Graven. Kan jeg faa et sendt herover? Poulsen har hele Serien af Porcelainerne. Jeg har vel ikke udført med egne Hænder mere end et Stykke, et med en Hjort og en badende Dreng; men jeg har givet Ideer og Smaategninger til næsten alle de andre. specielt Vækst. Skovvasen · et Bundt Aakandeknopper o.fl. Bing selv og Tidsskriftet for Kunstindustri har gode Klicheer. Bing træffes hver Eftermiddag i Butikken paa Amagertorv. Tidskrift for Kunstindustri
har tillige haft (hvis det ikke er Kunstbladet) Billeder af Valmueurnen af et Møbel, og Dele af Huset i Hellerup, som Kattene og Ørnene. Den røde Dame i Kunstbladet var daarlig fotograferet, bleven for kort i Benene. Kan Riise ikke tage den om? Og Billedet af frie Udst. var kun en geometrisk tør Tegning. Jeg har, ser jeg, selv et Par Fotografier af den Frie, som jeg skal sende Dem. Jeg kan ikke erindre at jeg har lovet Riise at fotografere Lachmanns Billeder, det havde der selvfølgeligt intet været i Vejen for. Tvertimod, nu sidder de vistnok fast, hvor de sidder for evigt; thi Lachmann er ikke den Mand der ofrer noget for Andre, og jeg kan spørge nok saa meget om at faa Lov at udstille dem, han svarer simpelthen ikke. Han forsøger nu at snyde mig for 100 Kr og ialt at redusere min Regning med cirka et Par hundrede Frcs. Han er en raa Fyr.
Paa Loftet i den fri Udst. Bygning, henstaar mange Aquareller, blandt andre dem fra sidste Udstilling deriblandt er "Pigen der gaar i Bjærgene", "Pigen der læser under et Træ (staaende)" og "Pigen der ligger paa Knæ med en Bog i Haanden og et rødt Tørklæde om Hovedet". Disse sætter jeg meget Pris paa selv og vilde ønske at Riise vilde fotograf[ere]
Desuden findes samme Sted: Pegasus med den unge Mand. Tegningen til Pegasusflaget. Samt en Regnbue over en Gletscher (olie). Som alle kunne fotograferes. Bladet "Kunst" har Klich[éer] af Illustrationen: Sandmanden og en Aquarel som Kunstforeningen købte. Jeg har ikke set hvorledes de blev.
Nu skal jeg tale med Paris bedste Malerifotograf (meget dyr) naar jeg om et Par Dage kommer ind til Byen. Jeg er ved Havet for at tage et Par Bølgestudier. Jeg har et stort
Bjærgbillede., og et stort Portræt af min Kone, som jeg kan sende Dem i Fotografi; hvis de lykkes. Jeg har forsøgt dem en Gang; men de mislykkedes. Jeg tænker stærkt paa at reprodusere Lachmanns Billeder ad lithografisk Vej; men da jeg vil blive meget optaget til Vinter med mine nye Billeder, trækker det maaske meget længe ud. Kan jeg ikke opnaa at faa at laane Lachmanns Billeder til næste Udstilling, kunde jeg saa ikke lave en Udstilling i Kunstforeningen af de mange Forarbejder jeg har dertil? Er De ikke endnu i dens Bestyrelse? Kunstforeningen lovede mig eller rettede ønskede at lave en Udstilling af hele min Produktion, jeg afleverede en Fortegnelse over alt og hvor det findes; men jeg hørte intet mere til det Hele. Jeg tror Zeuthen slog det ihjel, thi han har forandret Retning i de senere Aar. som mange andre. Man ser nu meget mere tilbage, og det er Tegn paa Træthed. "Der er langt frem", sagde Konen, hun saa sig tilbage".
Mine bedste Hilsner til Dem og Deres Hustru fra Vennen
Willumsen
Facts
PDFDansk
Bing & Grøndahl
Den Frie Udstilling
Kunstforeningen
Jacob Lachmann
Poulsen
F. Riise
Edith Willumsen
L. Zeuthen
Asa (Zöylner) Rohde
Tilg. 392, Håndskriftsamlingen, Det Kgl. Bibliotek.
Mentioned works
J.F. Willumsen: Ørne. Gavludsmykning på J.F. Willumsens villa i Hellerup (1895). Træ, bemalet
J.F. Willumsens Museum, Acc 3243 & Acc 3242
J.F. Willumsen: Askeurne med valmuer (1897)
Stentøj, glasur på fajance, 36.5 cm
J.F. Willumsens Musem, Acc 1323
J.F. Willumsen: Buksepigen (1897)
Stentøj med rød glasur, 55 cm.
Designmuseum Danmark
J.F. Willumsen: Vase med en hjort og en dreng (1898)
Porcelæn, 40.5 cm.
Findes i 4 eksemplarer. Designmuseum Danmark har et eksemplar
J.F. Willumsen: Forældrenes Gravmonument (1900)
Granit, 288 x 149 x 82 cm.
Vestre Kirkegaard, København
J.F. Willumsens maleriserie:
Moder og datter i tre alderstrin (1904)
Olie på træ. Privateje
J.F. Willumsen: En bjergbestigerske (1904)
Olie på lærred, 206 x 169 cm.
G.A. Hagemanns Kollegium, København