1885-07-15

Refsnæs Fredag.
d 15 Juli 1885.

Kjære Ven.
Jeg fik lige i dette Øjeblik Dit Brev og vil skrive ligestrax, Du skal dog ikke tro, at alle har slaaet Haanden af Dig. Dette Brev skal Du saa have i morgen Lørdag. Dampskibene fra Kallundborg til Aarhus via Samsø (anløbende Kolby Kaas) gaa fra Kallundborg hver Tirsdag, Torsdag, Lørdag Kl. 12¼, umiddelbart efter Togets Ankomst fra Kjøbenhavn.
Dette Tog gaar Kl. 9 Morgen fra Kjbhn og jeg antager at Masnedsundtoget (som Du vel benytter?) støder til det i Roskilde. Gid jeg havde faaet Dit Brev igen i Stedet for idag, saa havde Du kunnet faa dette idag Fredag og kunde have rejst

allerede imorgen. Maa jeg nu give Dig et Raad, kjære Ven, og det er ikke et Raad, jeg har fabrikeret i disse 10 Minutter, siden jeg fik Dit Brev, men jeg har tænkt derpaa i den sidste Tid – lige siden den Landboforening var herovre fra Samsø. Ser Du, ved den Lejlighed talte jeg lidt med en ung Dame fra Tranebjerg, en Frøken Thune.
Første lige ved Afrejsen, da hun allerede sad i Baaden - sammen med en Herre, der opførte sig saa faderligt imod hende, at jeg ikke kan tro andet end at han er hendes Fader - fik jeg gjennem Holst's at vide at hun kjendte T. U. overmaade godt og endogsaa kom sammen med hende hver Dag. Naa naturligvis røg jeg i hende og bad hende hilse Frøken Unmack og sagde mit Navn og forklarede hvorfra jeg kjendte

hende.
Jeg havde hængt Resten af de mindeværdige kulørte Lamper op paa Præstens Badehus, hvorfra Afrejsen foregik og sagde saa til Frk. Thune, at jeg turde naturligvis ikke smigre mig med, at Frk. Unmack kunde huske mig mere, men jeg bad hende hilse fra de kulørte Lamper, som jeg fortalte at hun selv havde været med til at lave ifjor Sommer. Jeg tænkte som saa; det skader ikke at purre lidt ved Erindringen om de svunde Dage, maaske saa hendes Tanke af sig selv arbejder lidt videre.
Jeg giver Dig Ret i, at det ikke kan nytte noget at skrive til Bønderne i Omegnen af Thranebjerg, for saa vilde Du maaske først faa Svar en Gang paa den anden Side Juli; men hvem siger ogsaa, at

det er nødvendig at have et dækket Bord og en opredt Seng at rejse over til. Bryd overtvært, pak det allernødvendigste i en Randsel, lad alt det andet blive staaende – Du kan jo altid faa det sendt over til Dig, og rejs til Tranebjerg. Dampskibet er vist i Koldby Kaas Kl. omtrent 2 og der er næppe over en Mil derfra og til Thranebjerg. Lad saa være at Du den første Nat er nødt til at leve paa et Gjæstgiveri, til den næste vil Du sagtens kunne have skaffet Dig andet Logi enten i Byen eller hos Bønder.
Tranebjerg er kun en stor Landsby og der er vist ikke dyrt at leve dér.
Se nu, naar Du nu blader om paa de forrige Sider af Brevet, vil Du lægge Mærke til, at Navnet "Thune" findes et Par Gange dér. Lad os nu kun gaa ud fra, at der i Tranebjerg By bor en Mand, der hedder Thune (hvad han er véd jeg ikke, men hvis det er ham jeg saa i Baaden,

er han en saa dannet og høflig Mand, at han ikke vilde smide Dig ned ad Trapperne, om Du gik op til ham i Tranebjerg, sagde Du var ganske fremmed paa Stedet og bad ham give Dig lidt Oplysninger, der kunde lede til at Du fik et ordentligt og moderat Sted at bo.
Da han hører, at Du er ganske vildfremmed i Byen og ingen kjender, vil han sikkert bede Dig komme at besøge sig en Gang imellem.
Naar Du saa dertil lægger, at Frk Thune og Frk. Unmack kjender hinanden meget nøje, saa tror jeg, at Du dog har lidt at holde Dig til, ikkesandt. Naturligvis under den nødvendige Forudsætning: at denne Hr. Thune ikke er død og den unge Pige saaledes faderløs. Men selv om saa grulig uheldigt skulde være, saa er der dog ingen Grund

til at Du skulde lade Dig afholde fra at rejse derover. Du vilde i saa Fald nok kunne finde en anden i Byen, gennem hvem Du kunde komme i Forbindelse med Ottesen's eller Frk. Thune. Altsaa rejs derover med den første Lejlighed der tilbyder sig – vel altsaa paa Tirsdag – vælt Dig uden videre ind paa Familien Thune; ingen i Verden vil kunne bebrejde Dig noget derfor, naar Du ellers er lidt forsigtig, ikke strax buser ud med Frk. Unmack's Navn og i det hele viser, at Du har Ben i Næsen. Lev vel, stol altid paa, at jeg oprigtig ønsker Dig alt godt.
Din Ven
Sophus Stein.

Hos Jens Nielsen kan Du næppe komme til at bo, da han skal have fremmede fra Kjøbenhavn i Sommer. –
Jeg klipper Samsø fra, da jeg ikke har Tid til at lave en solid Indpakning nu.