Menu

J. F. Willumsen

1903-05-02

Document content

Awaiting summary

Transcription

Menton 2d. Mai
Kjære Willum!
Nu rejser jeg hjem efter at have lidt en stor Skuffelse, nemlig den at være bleven "misforstået" af Ejeren til Palaiet m.H.t. Prisen. Alt hvad jeg har arbejdet siden Jul får jeg intet for, og tager hjem - ikke alene uden Fortjeneste - men med et Tab på ca 3000 Fr som er brugt.
Arkitekten skulle selvfølgelig have støttet mig, da han vidste Besked med det Hele med Pengene. Men han er ganske brutal, lyver sig fra Alt for at "vise sig" for Ejeren, hvorledes han kan arbejde i hans

Interesse. Og jeg som kender Arbejdet i hele Huset og Arkitekten med, jeg véd at det Hele er én stor Comedie og Løgn, som kun går ud på at stikke Ejeren Blår i Øjnene for at plukke ham så meget des mere på andre Punkter. Men det er jo sørgeligt at være Genstand for sådan noget, når man har arbejdet længe og samvittighedsfuldt på en Ting. – Nå, jeg sender Dig et Fotografi af mit sidste Relief; send mig et Par Ord om hvad Du synes om det – og hvorledes I har det.
De hjærteligste Hilsner til Eder begge fra
Din hengivne
Oscar Matthis.
Misse er begyndt at komme op.

Adr. Hyldegårdsvej 42. Charlottenlund

Facts

PDF
Letter

Dansk

Menton (Frankrig)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/4 - M