1950-01-24

24–1–50
Kære gamle Ven Willumsen!
Nu maa Du ikke blive fornærmet, forfærdet eller vred eller rasende over dette Brev, og Du maa heller ikke lade Din Harme gaa ud over mig, jeg refererer kun det som er sket herhjemme. Jeg har det fra Bestyrelsen i den frie Udstilling, andre Krese har jeg ingen Forbindelse med. Men nu til Sagen. Du ved jo, at der stadig er en stor Modstand imod dit Museum, og disse Modstandere benytter enhver Lejlighed til, at forsøge paa, om der er Mulighed for at forhindre Musæet. Dernæst er der en Del unge, som ikke regner Dig for Kunstner, (saadan er de unge jo altid). Disse unge Kunstnere støtter Musæums Mændenes Modstand. Der er nu indenfor Dine Venners Række den Opfattelse, at dersom

Du iaar udstiller Dit ommalede eller om Du hellere vil, fuldførte Billede af Kongesønnens Bryllup, saa vil der rejse sig et Raab af Indignation over denne halsløse Gerning fra Din side. Se det vil idag skade Dig og i højeste Grad Dit Musæum. Alle Dine Venner her, er kede af det, og vi maa jo se at forhindre Dine Fjender i deres onde Hensigter. Men nu gælder det Dig og særligt Dit Museum.
Jeg kan ikke se, at der er andet at gøre, end at Du i iaar undlader at udstille, saa har Dine Modstandere intet at hænge sig i, og det er en meget vigtig Ting. En anden Ting er ogsaa meget kedeligt, at Din Talsmand paa Tinge Hartvig Frisch (efter sigende er dødssyg), saa hans Støtte,

som er saa værdifuld, ikke kan paaregnes. Dette maa man ogsaa regne med i den kommende Tid. Bestyrelsen i den frie Udstilling, vil selvfølgelig ikke og kan ejheller holde Dine Billeder tilbage, naar Du insisterer paa at udstille dem, men hvorfor sætte det paa Spidsen og hvorfor vil Du selv vælte Dit Musæum? Det Musæum som Du saa brændende ønsker skal blive til Virkelighed!
Jeg for min Part vil Ønske og haabe, at Du vil lytte til Dine Venners Raad. Du har selv ofte raadet mig i disse lange og mange Aar vi har kendt hinanden, Du kan kun vente, at jeg for mit Vedkommende ønsker, at alt det Du har ofret Dit Arbejde paa, skal lykkes, saa tag imod dette Venneraad,

og lad ikke Din Stolthed forlede Dig til en uoverlagt Handling. Lad være med at udstille iaar!!!
Mener Du, at Du af pekuniære Grunde maa udstille, saa udstil Dit Billede med Oldemoderen og Soldaten foran Slotskirken. Det er et morsomt Billede som Du maaske vil faa glæde af, men hold for Din og Dine Venners Skyld, Kongesønnen Tilbage!
Jeg kan ogsaa sige Dig rent privat, at der vil ske meget kedelige Ting dersom dette Billede kommer frem. Dagspressen har allerede begyndt at tale om det Billede.
Kære Willumsen tænk over dette Brev og send mig saa snarest Din Beslutning. Jeg er overbevist om, at min kloge Læremester vil vælge det rette. Din meget hengivne gamle Ven
Siegfried W.