1946-06-22

22–6–46
Kære Willumsen!
Jeg skulde forlængst have svaret paa dit sidste Brev, men jeg har været saa stærkt engageret i den sidste Tid. Det er den store Ombygning af mit Atelier som tager Tiden. Næppe var Byggeriet begyndt, saa kom her Streike, den varede i næste 1½ Maaned. dernæst er det næsten umuligt at fremskaffe Materialer eller Haandværkere. Den ene Dag kom der en Murer eller Tømrer og den næste Dag er han forsvunden, saa venter man paa en Blikkenslager eller

Glarmester o. s. fremdeles. Det er en haar Prøvelse at være Bygherre i det Herrens Aar 46. Det koster masser af Penge og alt imedens kan jeg ikke foretage mig andet end at rase over den spildte Tid. Det vil nok hengaa endnu en Maaned inden det bliver overstaaet. Her sker intet, alt stagnerer. Nu er der imidlertid kommet Gibs, det er da altid noget. Ellers er der ikke noget at hæfte sig ved. Vi gaar og venter paa, at faa at vide om du snart kommer

hjem. Vi har endnu ikke mærket noget til Sommeren herhjemme. Det er ikke mere end 8 Dage siden vi var nødsaget til at fyre i Centralkedelen. Imorges Kl 7 var det kun 6% Reamur, det havde vi ogsaa i Januar Maaned. Her er saa dyrt, saa dyrt saa det er en "Gru." Klæder kan ikke købes herhjemme endnu. Idag ser jeg i Avisen at Helge Jacobsen er død. En stor Mands ubetydelige Søn. Han vil ikke

blive savnet. Jeg synes han var dum.
Ja flere gribende Nyheder har jeg ikke for denne Gang.
Kom snart hjem
De hjærteligste Hilsner
Din gamle Ven og Elev
Siegfried Wagner.
Hils Madame Bourret.