1901-05-07

d 7 Maj 1901.
Kjære Rohde.
De har vel opgivet mig, og begriber ikke hvor jeg er blevet af.
Jeg har ikke skrevet til noget Menneske, siden jeg rejste, før nu. Jeg har ikke haft noget at skrive om.
Hvor har jeg rendt rundt i disse 2-3 Maaneder, jeg har da nok været hos over hundrede forskellige Mennesker. Og alt sammen var Resultatet lig nul. Somme tog elskværdigt og dannet imod mig, andre var brutale, og jeg gik bort med Taarer i Øjnene. Introduktionsbreve er ingenting til. De elskværdige gir en Lunch eller en Dinner og saa ser man ikke mere noget dem, det fører ikke til Opgaver.
Jeg tegner og skitserer saa snart jeg faar Ro for Renderiet; men Humøret er i disse Arbejdsstunder ikke rigtigt som det skal være.

Jeg havde langt om længe faaet mig et Par Bestillinger paa en Tegning til at sætte foran paa en Børneabc, og en Ilustration til et Tidsskrift og endelig en Plakatbestilling for kondenseret Mælk; men da jeg fik dem lavet saa vilde de, enten ikke have dem eller tilbød saa lav en Pris at jeg maatte trække mig tilbage.
Alt dette vilde jeg ikke have skrevet, hvis ikke det som jeg nu skal fortælle var sket.
Fru Rohl-Smidt har nemlig bedt mig om at gøre de fire store Relieffer færdige som skal sidde paa Scherman Monumentet. Se det er dog lidt af en Begivenhed, jeg kommer i Raport med større Arbejder og hvad der er det allervigtigste for Tiden, jeg faar igjen mine Lommer fyldte og behøver ikke at se saa sort paa Fremtiden.
Det er et Arbejde som vil tage mig Maj og det halve af Juni Maaned. Det meste er allerede gjort ved Reliefferne.

Jeg bor derfor hos Fru Rohl-Smidt i den Tid jeg arbejder paa Relieffer, thi hendes Mand har efterladt dem i Hjemmet.
Min Adresse er; 3015 Brigthwood Ave. Washington.
Vi har alle hørt saa meget om den enorme Størrelse dette Monument skulde have at jeg blev en Smule forbavset over at det ikke var større. Hesten er vist neppe mere end dobbelt Størrelse; men Piedestalen er høj, og det Hele er vel nok højere end Rytterstatuer i Almindelighed.
Jeg tror for øvrigt at Monumentet bliver godt, om der er Detaljer som jeg ikke er rigtig glad ved; I al Fald bedre end de andre Rytterstatuer her i Washington bliver det sagtens. Her vrimler af Rytterstatuer. Generaler fra Krigen med Sydstaterne i 64.
Her findes ogsaa Monumenter af franske Kunstnere. Et af Mercie og Falguiere, et stort et med mange Figurer. Amerikansk Kunst kan være slem; men fransk er meget

værre. Det nøjes ikke med at være skidt i Udførelsen; men det Følelsesliv der er udtrykt deri, er ganske usmageligt. Amerikanerne har dog den Fordel at kunne udtrykke noget menneskeligt; men desværre saa lærer de alformeget endnu af de maniererte Franskmænd.
Hvad skal jeg gøre naar jeg atter faar penge? Ja, hvis dette Arbejde ikke fører andet Arbejde efter sig saa har jeg mest Lyst til at tage hjem. Thi det vil absolut tage 10 Aar med at arbejde sig op, og det har jeg ikke langt Liv nok til. Være fattig Kunstner i America, kan ikke lade sig gøre.
Kommer jeg hjem, saa vilde jeg i Sommer tage paa Landet med en Ven. Thi jeg kan ikke være allene. Men jeg vil ned i Sweitz eller til en vild Skovegn i nord Sverrig, for at male. Har De Lyst til at tage med eller kender De en anden som vil med. Skriv straks til mig derom.
Skaf mig en Opgave jeg kan have naar jeg kommer Hjem. Mange
Hilsner til Dem og til Deres Familje. Uret til Deres Broder kan jeg ikke faa for 10 Kr.
Deres hengivne.
J.F. Willumsen