1920-10-19

L.B.
København
20¹, Upsalagade.
19 Oktober 1920 Kl. 12 Aften (efter Mødet)

Kære Mester,
Kunstakademiets Elever havde i Aften indbudt til offentligt Møde. Jeg begik den Dumhed – af Nysgerrighed – at gaa derhen.
Man diskuterede vagt frem og tilbage om Akademiets Lærere og forstod man intet andet deraf, gik det i hvert Fald op for Folk hvor fjernt det ligger Ungdommen at staa alene; den maa aabenbart have Akademiets Stempel men helst med den af Eleverne udpegede Professorer.
Deres Afslag til Akademiraadet, blev læst op men fremkaldte egentlig ingen Sympathie; Jeg tror det kun var Jean Gauguin og een til som ivrigt klappede. Resten af Forsamlingen synes svært Angst for den Tanke, at Eleverne skulde blive sat paa

Gaden.
Kritikeren Ernst Goldschmidt rejste sig og sagde bl.a. "at Willumsen har ingen Evner til at undervise og han interesserede sig ikke for de unge Kunstnere"; desuden at det vilde have været hensigtsmæssigt at Willumsen havde givet en Ide om hvordan man skal uddanne unge Kunstnere^(x), hvis han havde nogen. ^(x) Jeg garanterer ikke for Ordlyden men Meningen var denne.
Jeg, der i det mindste til en vis Grad kender Deres Synspunkter og som selv føler mig saa uendeligt beriget ved at have været sammen med Dem i Udlandet kunde desværre ikke holde mig tilbage; Jeg maatte give et Slags Udbrud fra mig og gik op paa Talerstolen og sagde noget lignende som: "Jeg har sidste Vinter været sammen med W. i Nizza og tillader mig

at sige at W har et Standpunkt og Mening hvordan man skal uddanne Kunstnere. Jeg har ikke W^s Sanktion og kan saaledes ikke udtale mig derom. Men W. vil rimeligvis selv gøre Rede derfor i en Bog som udkommer med hans egne Commentarer."
Man tilraabte mig at man havde Brug for Deres Mening nu men jeg gentog kun at jeg ikke havde Deres Tilladelse. Saa forekom det mig, at man lo en Smule haanligt. Og egentlig var min Optræden overflødig men som sagt jeg kunde ikke holde mig tilbage efter Goldschmidts Tale.
Det havde sikkert været klogere for mig at holde Mund – som alle kloge Mænd gør. Nu har jeg udæsket Eleverne – Danmarks Kunstnere, mine Samtidige – som ikke kan fordrage den Tanke ikke at have en Skole at gaa paa.

Jeg har skrevet til Dem den 11 ds. og bedt Dem offentligt udtale Dem. Gid De vilde gøre det eller i et Brev tillade mig at lade Folk forstaa at De ikke alene river ned, men ogsaa har noget at bygge op – noget at give i Stedet.
Mødet gjorde mig endnu fjendtligere stemt mod den danske Kunst-politiske Andegaard end jeg før har følt det. Alt er graat i graat i Danmark og jeg glæder mig til det Øjeblik jeg atter faar Lov at trykke Deres store Haand – i Udlandet.
Hils Fru Mesterinden og Børnene.
Deres altid hengivne
Hans Bendix.
P.S. Deres Afslag samt Referater af Mødet vedlægger jeg.
(20 Oktober Morgen)