J. F. Willumsen
1911-04-03
Document content
Awaiting summary
Transcription
3 April 1911
Den frie Udstilling
Forslag:
i Anledning af at Udstillingen hvert Aar er overfyldt med Billeder.
-
Vi har ikke Raad til at bygge en Bygning der er meget større end den nuværende.
-
Medlemmernes Antal maa ikke formindskes – Og der maa altid være Tilgang af Nye.
Det gælder om ikke at gøre Foretagendet dødt og livløst ved at lukke af for nye. Der maa være ligesom en strøm igjennem det.
-
Nybegynderne er ikke altid saa gode og interessante som de senere kan blive.
Ligeledes er der Medlemmer der bliver daarlige, mangler Udvikling eller hvad Grunden er?
Man maatte kunde lave 2 Slags Ret til at udstille til ½ eller hel Plads, med forskellig Ret til at udstille med mange eller faa Billeder (med stor eller lille Vægplads)
Saaledes at Begyndere og daarlige fik mindre Vægplads end dem der malte de bedste Billeder.
Et Medlem maa saaledes begynde med halv Plads; og stemmes ind til hel Plads. Han kan miste sin hele Plads igjen; men kan atter stemmes ind igjen.
Saaledes forhindre man en Masse kedeligt Tøjerix) at fylde Udstillingen. x)For de unges Vedkommende en Del famlende og mislykkede Forsøg – og for de Ældres Vedkommende en Del tankeløs Rutinearbejde.
Dette maatte naturligvis bestemmes ved Afstemning af Aktionæerne..
Paa den Maade vi nu har det; er vi belastede med en Masse Arbejder der i Værdi svarer til U.C'ernes paa Charlottenborg. Vi har U.C. under en anden Form. Der er ingen Forskjel.
Vi undgaar ogsaa at have den uheldige Censur, idet enhver har Ret til, paa det ham anviste Pladsomraade at udstille hvad han kan forsvare overfor sig selv og Udstillingen.
-
Der bliver saaledes 2 Slags Medlemmer.
Efter dette inddeles Vægpladsen: i hele og halve Pladser efter Medlems-Antallet (løbende Alen)
Begyndere skal have halve Pladser men kan stemmes ind, naar de holder deres Løfter, til at have hele Pladser. Folk der har hele Pladser; men som med Tiden er bleven daarlige, kan ved Afstemning blive tvungne til at nøjes med halve Pladser igjen .
Generalforsamlingen skal indkaldes med 3 Ugers Varsel (21 Dage)
Forslag til Lovændringer skal være indsendte inden 14 Dage før Generalforsamlingen. Disse Forslag skal være skriftlig præciserede, formede og forsvarede
Bestyrelsen lader disse Forslag mangfoldiggøre og uddeler dem til Medlemmerne 8te Dage før Generalforsamlingen.
Paa Generalfors. drøftes Forslagen og Afstemning sker derom.
-
Paa denne Maade forhindres overilede og tilfældige uigennemtænkte Forslag at blive indførte i Lovene.
Facts
PDFDansk
J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/II/5 - Den Frie Udstilling - Kunstnernes Efterårsudstilling