J. F. Willumsen
1910-12-25
Sender
Jens Lund
Recipient
Jens Ferdinand Willumsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Strandvejen 153
Hellerup, den 25 December 1910.
Kære Hr. Willumsen!
Saa besynderligt det end kan lyde, forsøger jeg igen i Aar – paa Opfordring af Maleren Struckmann – at komme ind i "de fries" Helligdom – som Gæst. Ligesom Lola overfor de udødelige nærer jeg – uden iøvrigt at ville sammenligne mig med Lola eller den frie Udstilling med det franske Akademi – en haabløs Længsel efter at blive "optaget" blandt Kollegaerne. Struckmann spurgte mig, hvorledes Deres Stilling var med Hensyn til mine Arbejder og jeg svarede ham,
at De havde udtalt til mig baade at De gerne vilde se mig som Medlem – qua Tegner, og at De ikke vilde have noget imod at anbefale mig som saadan til Optagelse. Dette anførte Struckmann paa Generalforsamlingen, da han foreslog mig optaget, idet han mente, at Deres Dom vilde være af megen stor Betydning, hvilket jeg fuldstændig var enig med ham i. Nogle af Medlemmerne tillod sig i høj Grad at tvivle om, at "Willumsens" Smag skulle være saa daarlig, at en Jens Lund kunde finde Naade for hans Øjne.
Jeg skriver dette til Dem, for at De ikke muligvis skal faa det at vide alene ad anden Vej.
Jeg har til Censur indsendt en ny større Komposition (en Pennetegning i tre Felter), et Par andre Tegninger og nogle mindre Malerier fra Visby.
Iøvrigt venter jeg mig intet af dette Forsøg, men skade kan det jo heller ikke, og jeg vilde altsaa kun lade Dem vide, at jeg har benyttet mig af Deres Udtalelse til mig i Fjor i samme Anledning. –
Hvis Vejret forholdsvis er ligesaa mildt som heroppe maa der være foraarsagtig i Sevilla.
Jeg haaber, at De og Deres Frue maa befinde Dem ligesaa storartet som Tegner og jeg gjorde, da vi var dernede sammen. Kan De ikke til -trække Tegner fra Paris, hvor han sidder og grubler sig
gnistrende gal over de hjemlige Autoriteters besynderlige Vrangvilje overfor Kunstnernes Gavetilbud. – Men det vil forresten være Synd at fremmane Mindet om de spanske Danserinder hos ham, nu da han skal hjem og tage fat paa de danske Springvandspiger.
Hils Sevillas dejlige Katedral fra mig og modtag – De og Deres Frue – de bedste Ønsker om et godt og glædeligt Nytaar og en hjertelig Hilsen fra min Hustru
og Deres hengivne
Jens Lund
Facts
PDFDansk
- Catedral de Sevilla, Sevilla, Spanien
- Paris, Frankrig
J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/3 - L
Mentioned works
Rudolph Tegner: Danserindebrønden (Opstillingsår 1913)
Bronze, 298 x 306 cm.
Helsingør
Rudolph Tegner: Jordbunden (1897-99/ca.1910)
Marmor