1912-02-23

Rosenvænget Fredag.
Kære Willumsen.
Jeg er efter vor Samtale igaar aftes kommet på det rene med to Ting: At jeg I blev lidt gnaven over at De først to Gange spørger mig om jeg er villig til at tage til Brighton, og så igaar siger mig at det duer jeg ikke til. Hvis det ikke er Deres endelige Mening om den Ting var det jo det naturligste ikke at gøre mig det første Spørgsmaal.
Jeg havde nu efter nogen

Nølen bestemt mig til at gøre det og indstillet mig derefter. – Naar De ikke selv vil, kan der vist fornuftigvis kun være Tale om Dorph efter mig. Hvis De mener at der intet bliver at udrette maa vi jo saa være lige gode – eller lige daarlige.
Det andet er at vi maa sende én derover.
Vi afkræver Folk deres Penge til dels med det Formaal, har [vi] skrevet at de skal anvendes til Forberedelse, Tilsyn med Ophængning og U.^s Fordeling, og saa kan man ikke bestemme det om igen.
Der kan være Folk der siger

: uden den Garanti vilde vi overhovedet slet ikke sende vore Ting derover.
Naa ja, det var altsaa et Résumé af min Mening om den Ting, og det concluderer altsaa ; at jeg har tænkt at følge Deres Opfordring og paatage mig at overse Ophængningen derovre. – Mange Hilsner ogsaa til Fruen
Deres hengivne
Johs. Kragh.