Menu

J. F. Willumsen

1929-07-14

Document content

Awaiting summary

Transcription

p.t. La Luna
Bolzano
14 Juli 29.

Kære Willumsen!
Efter en nem lille Rejse, kom jeg Fredag Klk 12 her til Bozen, hvor min Kone og Dreng stod og tog i mod mig, og det var morsomt at gense dem begge friske og fornøjede. Og nu har vi spaseret rundt og set os om trods Varmen, for det er langt varmere her end i Venedig, og i Formiddags har vi været en Biltur op i Dolo-

miterne ved den lille Karerse, der saa ud som den var fuld af Vert Emeraude, og hvor der var smukt og meget frisk og ren Luft, som vi fyldte os med, inden vi igen fo'er ned gennem Dalen i utallige Sving og Snoninger med uafbrudt tudende Automobilhorn paa vor Bil.
Men det er forresten ikke for at fortælle dette, at jeg skriver i Dag, men fordi jeg føler Trang til at sige Dem en hjærtlig Tak for den Tid, vi har haft sammen i Venedig. De viste mig saa meget virkelig Venskab

baade ved at ofre saa meget af Deres kostbare Tid til at sidde for mig, som ogsaa ved den Fortrolighed, De viste mig paa forskellig Maade, at jeg føler det som et Baand der er knyttet i mellem os, og som jeg ved at værdsætte!
Og som De lever i og med Kunst har det været en Berigelse for mig at være Vidne til. Vi andre kan i saa Henseende lære noget af Dem. Altsaa Tak fordi De kom og slog Dem ned sammen med mig i Nordica!
Hvis de to indtrængende og søde svenske Damer endnu ikke

har forladt Dem, for at drage til [Catolika] og forskønne Livet for alle de fede Tyskere med tre Streger i Nakken, maa jeg bede Dem hilse dem mange Gange og i det mindste trykke et Kys paa de smaa hvide Hænder fra mig.
Vil De ogsaa hilse Pensionatdamerne fra mig og bede dem adresse mine Breve til Bressanone post. rest. derhen tænker jeg vi rejser i Morgen. Fra min Kone skal jeg hilse saa meget, hun var saa interesseret i at høre om vort Samvær i Nordica, og naar De skriver beder jeg Dem hilse Deres Kone og Døtre.
Deres hengivne
Johannes Wilhjelm

Facts

PDF
Letter

Dansk

  • Venedig, Italien
  • Bolzano, Italien
  • Karerse, Italien
  • Bressanone, Italien

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/III/5 - VW