1946-05-01

1 Maj 46
Kære Ven og Mester!
Det var dejligt igen at høre fra dig, at du er ikke oplagt til at skrive Breve under dine nuværende Forhold forstaar jeg saa godt. Imidlertid maa du ikke tabe modet. Nu maa der snart oprinde lysere Tider for os alle. Her er alt gaaet fuldstændig i Baglaas. Intet sker! Absolut intet, jo jeg lyver. Skatte paalæg og atter nye Skatter, det faar vi, men ellers intet andet. Penkuniært gaar det mig sløjt, her siges at være mange Penge

Penge imellem Folk, jeg mærker intet til det. Jeg solgte som sædvanlig intet paa Udstillingen. Nu har jeg udstillet i 52 Aar og i den forløbne Tid har jeg ialt ikke solgt for 2000 Kr tilsammen. Det er vel nok et flot Resultat. Olga solgt iaar for 700 Kr men herfra gaar Prosenter og Udgifter til Fremstillingen. At du ikke har hørt fra Bjerg undrer mig ikke, har har sikkert meget travlt med Kunstpolitik og at arbejde for at faa nye Bestillinger.

Det er ogsa en Maade at dyrke Kunsten paa.
Pligterne komme i 2^en Række. Du spørger om der er kommet Gibs, endnu er den lovede Forsyning ikke ankommet   Jeg taler taler aldrig med Struckmann, (sidst jeg traf ham sagde jeg rentud at han var en “Lort.” Han gaar og praler med at han arbejder for dig og at han staar i livlig Brevudvæksling med dig. Naar det sidste er Løgn (efter dit sidste Brev at dømme) saa er det første rimligvis ogsaa. Han har travlt med at

samle paa Ordner. Det er ogsaa en Bestilling. Han bliver ikke bedere Kunstner af den Grund. Jeg glæder mig meget til at du skal komme hjem. Jeg skal nok forsøge at muntre Dovregubben op.
Hvor vil du moddelere din store Figur til Marmorkirken? Har du Ler, Kavalet og Stativer? For Tiden bygges et Magasins rum her ved Villaen og saa skal det store Værksted fuldstændigt repareres. Murene var her i 3 Dage (for en

II
Maaned siden, men saa kom der streike og siden da ligger det ganske stille, og jeg maa sidde med Hænderne i Skødet og vente. Jeg har snart glemt at modellere, i 3 Aar har jeg ikke rørt ved en Klump Ler. Foraaret er kommet og her er skønnere end nogensinde før.
Har du hørt at Max Mehden er død. Han var en begejstret Sjæl, jeg synes ikke at han var nogen stor Billedhugger, men alligevel

interesserede hans Arbejder mig, der var en Personlighed bag. Vi var forleden Dag inde hos Johanne Fejlberg, hun er et udmærket Menneske. Vi talte meget om dig og hun bad mig hilse mange Gange. Istedetfor Graae er det kommen en Mand som hedder Paludan-Müller, jeg kender ham ikke og foreløbig har man intet hørt om ham. “Et ubeskrevet Blad”! Her hjemme kan vi endnu heller ikke købe Klæder eller Sko, vi er

stadigvæk rationerede paa alle Omraader. Udrensning foregaar meget langsomt og det kævles der hver Dag om og meget andet, men trods alt er jeg vældig lykkelig ved at være hjemme igen, og især at være sammen med Olga. Jeg vidste jo ikke om hun var i Live naar jeg kom hjem, hun var en Overgang meget syg. Hendes Gigt er meget Smertefuld, men det er du jo ogsaa plaget af   Det maa være en forfærdelig Lidelse at gaa rundt paa den Maade

Nu tror jeg ikke der er mere som skal meddeles idag. Er der noget du vil have oplyst saa skriv, og jeg skal se at faa det opsporet. Kruse har jeg ikke set eller hørt noget til i de to sidste Maaneder. Det glæder mig at Madame Bourret, er saa sød og dygtig, vi skal nok tage os venligt af hende naar hun kommer til Danmark. Se nu at holde Humøret oppe, det ender godt altsammen. Jeg er endnu Optemist.
De hjærteligste Hilsner.
Dine gamle Venner
Olga og Siegfried W.
Ogsaa til M^me B.