1936-08-01

Svaneke. Bornholm.
1 August. 36
Kære Willumsen!
Nu er jeg i Svaneke. I ro. Nu er min første gærning at skrive til Dem – det er længe siden. Mine tanker og min tale er ofte gaaet til Dem, men mit liv og min færden har været saa indfiltret, at uden for dagens og timens nødvendige korrespondence, er intet fornuftigt brev blevet afsendt. Før nu.
Et kort udsnit skal De have, siden tiden da vi korresponderede "opera del duomo."
De seks uger i Firenze hengik rolige, tropisk hede og yderst behagelige. Jeg fik lavet et par større akvareller, jeg trivedes ubeskrivelig godt i Scandinavia – god beliggenhed, god mad og godt, passende selskab. (Bl.a. Wanschers og Scharff’s)
aftenerne oppe paa husets terrasse ved et godt glas vin var deilige. Lige det jeg vilde gense, fik jeg set i stor henrykkelse. Andrea del Castagno og Botticelli (undskyld) og saa de tre skulptører. Jeg behøver ei at nævne navne. En rolig, trist stemning over det hele, faa turister. - Lige sist.
Juni gled jeg hjemad, i torden og lyn, over Gothard, og havde i København ti bevægede dage, tre i Jylland og nu er jeg her i det idylliske Svaneke. Jeg har været syg af en forgiftning til at begynde med, men er nu næsten rask.

Men de maa tro i alt dette har jeg ikke glemt alle vore deliberationer: jeg ringede paa Struckman – han var paa ferie. I anden anledning skrev jeg til Albert V. J. og sagde, jeg kommer i September op og fortæller Dem om Willumsen. Jeg kender gennem Sophie Pedersen Prof Einar Nielsens anskuelse om denne sag, han er for nylig valgt ind som maler i Schwarz's legat, med Kræsten Iversen har jeg ogsaa omtalt sagen, jeg mener nemlig, at det er vigtig at forberede jordbunden, som vi jo ogsaa var enig om. En ting siger de alle, at det vil være let at reise en bevægelse i kunstnerstanden for at faa dem hjem, under den form, f. eks at fonderne og staten kanske reiste det hus, De har tegninger til
Som De saa kunde dekorere, eller lignende. Men en ting er nødvendigt, at De vender hjem viser Dem, saa bevægelsen ad naturlig vei kan startes, som vi saa ofte talte om i foraaret. Deres samling maa De naturligvis udstille her, hvis der skal ské noget med den, det er et naturligt krav. I September, naar jeg igen færdes i København, skal jeg ikke være ledig, det kan De være sikker paa. Nu er alle folk spredte. Og De? Er De og Mdm B. stadig i Nice? Er De virksom, eller forbyder heden arbeidet? Send mig nogle linier, at jeg kan følge Dem. Med mange hilsener til

Madame B. Deres hengivne Marie Henriques