1891-10-22

13 rue Charlet
Paris
d: 22 Octobre 1891.

Kjære Rohde
Med Skam at sige har jeg modtaget Deres første Brev uden endnu nu at svare. Vi har flyttet og har haft travlt saa jeg har ikke været meget i Ro, endnu har jeg ikke faaet indrettet mit Atelier hvori jeg daglig gaar og roder for at faa det gjort i Stand til min Bekvemmelighed. Jeg har fuldstændig den samme mening om Stockholms Udstilling som De, maaske Dog ikke den er

rigtig; men det har afholdt mig fra at sende noget dertil efter den forfærdelige Indbydelse han sendte ligesom hans Bladartikler, altsaa jeg sender intet, og har aldrig tænkt derpaa, man kan jo udstille anonymt hvor man vil, haaber jeg; men lave en stor anonym Masse udstilling, med Præmie for rigtig Gjætning ovenikjøbet, det er mere end latterligt; hvorfor jeg troer det maaske vilde være rigtigt alligevel er at det er Forretningsgodt at være paa Færde alle Steder for at Folk kan efterhaanden faa at vide at der existerer en af mit af Deres Navn.
Zartmann var her altsaa dog vilde han intet se af den nye Kunst her som jeg vilde vise ham, hans Tid var for kort

sagde han. En Aften var han her hos os sammen med Hammershøj og Ilsted, og jeg havde den Glæde at han syntes om min Familievase som jeg bortset fra at det er vor lille Familie (Fader Moder og Barn) selv synes at høre til mine mest vellykkede Arbejder. Dog da De har talt med ham selv saa har han maaske ikke glemt at fortælle Dem om hans (sit) Besøg hos mig.
Saa glæder jeg mig til at modtage de 16 Kr for Raderingerne, den kjøbes da endnu; de Udgifter som Salget og Porto af Pengene e'c't forvolder maa De trække fra, ligesom at De takkes mange Gange for Deres Ulejlighed og Interesse

Ved Genfersøen var vi i Sommer men derom snart i et andet Brev og en Historie om hvorledes jeg blev antaget for tysk Spion og sat fast for nogle Timer, Historien skal være læst i franske Blade? Og man anbefaler mig at sende den til Politiken.
Vi har det allegodt, og haaber at De ogsaa er ved Magt, De har været med ved Brandesfesten
Mange Hilsener fra min Kone og Deres
altid hengivne Ven
J. F. Willumsen