1903-09-05

59 Avenue de Saxe. Paris. 5 Sept 1903.
Kære Matthies.
Undskyld Skrift og Stil. Jeg skriver saa sjældent. Naa, det var da rart igen at faa et Ord fra Dig. Selv om det var et højst bedrøveligt Brev, saa er det dog godt at faa et alligevel. At høre et Udtryk for Sorg og Lidelse giver en Virkning af et Mennesker der lever; Naar jeg faar Breve fra Danmark, næsten fra alle jeg kjender, har alle Brevene samme Karakter af Forpinthed. Og Danmark viser sig for mig som en Uhyre Sump (hvorover der hviler evigt Tusmørke) overgroet med Paddehatte. Naar jeg er borte fra Hjemmet har jeg

det godt, føler mig frisk og fri. Naar jeg er i Danmark er jeg sur og gnaven. Jeg ser at Du har det paa en lignende Maade. Nogen Hjælp kan jeg desværre ikke give Dig, jeg er jo selv en ynkelig Fyr. Disse gode Dage jeg nu har hvor jeg i Ro kan uddybe de mig stillede Opgaver, hører snart op og saa er jeg en fattig Rotte. Til næste Aar vil jeg faa det saa fattigt som ingensinde før; Thi alle de Penge jeg faar hos Lachmann bruges op til Studier. Overskud bliver der ikke.
Jeg arbejder stadig paa disse Billeder. Jeg gør mange Forarbejder, da jeg har mærket hvor udygtig jeg i Grunden er. Ofte bander jeg Akademiet og de andre Lærere, thi

jeg føler klart hvor usle og smaalige de har opdraget os, de har lært os et Haandværk og ikke en Kunst. Vejret har været usselt til at gøre Friluftstudier altid kontrært. Vi var i Sweitz i forrige Maaned, jeg skulde have en Studie af grønt Græs paa smaat bølgende Terrain, samt gøre nogle Studier jeg manglede til det store Portræt af Edith, som Du saa Tegningen til. Jeg naaede at komme igjennem det, men med Besvær, vil maatte blive 6 Uger i Stedet for 3. Nu da vi kommer til Paris og jeg ønsker graat Vejr, bliver det den hedeste Sommer; Jeg skulde have været ned i Fontainblaeau for at gøre nogle Skovstudier, der ikke blev færdige i Forsommeren. For sent i Efteraaret bliver jeg vistnok ikke færdig med de 3 Billeder, og saa maa jeg vel hjem for at sætte dem op. Edith har for første Gang prøvet at modellere et Menneske

og jeg har maattet holde for. Den er af det første Arbejde at være lykkedes over al Forventning. (Uden at jeg har hjulpet hende). Jeg staar i min Bjærgdragt og støtter mig op til en Milepæl; Paa hvilken ligger min Ransel med mine Malesager. Paa Stenen staar 40. Det vil ikke sige 40 Mil; men 40 aar da jeg den 7 Sept blive ½ 80 aar. Figuren er 18 Tommer høj. Fra Edith skal jeg hilse mange Gange. Det glæder os at høre at Misse er i Bedring. Hun burde være i et mildere Klima. Edith er begyndt paa, for at more sig (Herregud) at samle Materiale til nogle Memoirer om mig, hun spørger Dig om Du har gemt nogle af mine Gamle Breve til Dig, og om hun maa laane dem for muligvis at tage Uddrag deraf.
Vi glæder os til at faa Bogen om Frescoen. Den vil sikkert interessere mig meget, jeg er som gal efter sligt. Kan Du ikke sende en Illustreret Tidende.
Her er 3 Penne. Mange Hilsner. Op med Humøret Det gaar nok igjen.
Din Ven
J.F.Willumsen