1927-02-18

STATENS MUSEUM FOR KUNST.
(Kjøbenhavn,) d, 18 Februar 1927
p.t. London

Maleren og Billedhuggeren
Hr. J. F. Willumsen
3, Place Charles. Felix
Nice

Tak for Deres sidste Breve baade det angaaende "Det store Relief" og det fortrolige. Naar jeg først nu svarer Dem, maa De ikke tro, at jeg har sløset med Sagen om Relieffets Anbringelse; den Sag, Deres fortrolige Brev drejer sig om, beder jeg om foreløbigt at maatte lade vente, jeg skal dog snarest, efter min Hjemkomst, skrive til Dem desangaaende.
Jeg har imidlertid haft meget at gøre med andre meget vigtige Museumssager, og desuden synes det meget vanskeligt at løse Spørgsmaalet om Relieffets Plads paa en tilfredsstillende Maade.
Jeg maa have Lov til at sige, at det er meget upraktisk, at – hvilke Grunde der end kan have været dertil – de Betingelser, De maa stille for at kunne opsætte og fuldende Relieffet, ikke i Overenskomsten mellem Dem og Museet er blevet fuldt ud præciserede saa at vi i Tide kunde have været fuldt forberedte paa at maatte træffe de nødvendige Foranstaltninger. Nu er det saadan, at det vil falde os meget vanskeligt blot at skaffe de Penge (antageligt 5-6000 Kr.), det vil koste at foretage de for-

skellige Forstærkninger af Gulvet i Salen, hvor Relieffet maa anbringes og opføre Ekstramuren. De kan næppe forestille Dem, hvad det vil sige at faa selv det mindste Ekstrabeløb i disse Tider, hvor Museets Budget skal sættes og bliver sat betydeligt ned, da der skal spares paa ethvert Punkt.
Jeg skal villigt indrømme, at Deres Forslag til en Deling af Salen ved et Skillerum, saaledes at der i den Del, hvor Relieffet skulde anbringes, kommer Ovenlys, interesserer mig meget og synes mig at byde Fordele paa mange Punkter. Salen har, som jeg vist har berørt i et tidligere Brev, altid forekommet mig meget uheldig og halvt ubrugelig. Jeg har haft en Konference desangaaende med Museets Architekt; han var tilbøjelig til at tro, at der bygningsteknisk ikke var noget til Hinder for, at de af Dem foreslaaede Forandringer kunde gennemføres. Omkostningerne derved vilde imidlertid løbe op til mindst 45.-50.000 Kr.
Der er ogsaa andre Vanskeligheder. Jeg er tilbøjelig til at tro, at man efter Deres Ordning ikke kan komme i tilstrækkelig Afstand fra Skovgaards Freske, selvom Aabningen i Skillevæggen bliver saa høj og bred, som De foreslaar. Jeg har talt med Skovgaard og nævnt det som en Fremtidsmulighed at anbringe Fresken i en Kirke, men han lægger stærk Vægt paa, at den bliver i Museet, hvor mange flere vil sé den. Ogsaa den Mulighed, at den vilde blive flyttet til den modsatte Væg i Salen, hvor den altsaa vilde faa Lys fra højre, gjorde ham meget betænkelig, da den jo er malt i venstre Lys. Paa Grund af dens Højde er det jo ikke muligt at indrette Ovenlys hvor den skal være.
Det er jo en Fare for Skovgaard, saa vi dog maa tage visse Hensyn til ham.
For nu at vende tilbage til Bekostningerne ved De at Deres foreslaaede Forandringer af Salen har jeg talt med Undervisningsministeriet herom; man sagde mig imidlertid, at der ikke var nogensomhelst Udsigt til at faa de nød-

vendige Midler bevilgede. Jeg har dernæst forelagt Sagen for Ny Carlsbergfondet, der – efter det Indtryk, jeg havde – stillede sige foreløbigt forstaaende. Noget Svar paa min Henvendelse har jeg endnu ikke faaet, men man har underhaanden ladet mig forstaa, at der ialfald ikke vilde blive Tale om at hjælpe Museet i denne Sag før til næste Aar.
Forøvrigt maa jeg bemærke, at vor Architekt har sagt mig, at selv om Ny Carlsbergfondet straks, da jeg forelagde Sagen, havde stillet de fornødne Midler til Raadighed, vilde det have været et meget stort Spørgsmaal, om alle Forandringerne i Salen kunde have været udførte til Begyndelsen af Juli dette Aar, som Forholdene her er.
Jeg kan under disse Omstændigheder ikke se andet, end at Paabegyndelsen af Relieffets Opstilling maa udsættes ialfald til Juli næste Aar, om ikke længere. Jeg forstaar meget godt, hvor pinligt det maa være for Dem ikke at kunne tage fat nu og fuldende et Værk, der har været og er af saa stor Betydning for Dem, men hvad er der at gøre andet?
De kan maaske have Ret i, at hvad Staten har paabegyndt paa en storstilet Maade bør den ogsaa bringe til Ende i samme Stil, men naar den nu ikke vil eller kan?
Der er naturligvis intet til Hinder for, at De sender Relieffets Dele i saa stor Udstrækning og paa hvilken Tid, De ønsker det hertil, men Opstillingen maa sikkert vente indtil videre.
Jeg behøver ikke at sige Dem, at jeg meget gærne vil høre, om De skimter nogen Udvej. Jeg er, som De sér,

for Tiden paa Rejse men vil sikkert være hjemme igen ca. 1 Marts. Hvis De kommer paa Besøg til Kjøbenhavn til Sommer, vil jeg kunne have den store Fordel paa Stedet at tale med Dem om Sagen.
Jeg skal efter min Hjemkomst tale med Udenrigsminister Moltesen, men kan desværre ikke tro, at han kan gøre hverken fra eller til, ialfald ikke iaar. Han er jo Medlem af et Spareministerium. Det er idethele den allerværste Tid at forebringe en saadan Sag paa, nu da Staten, trods de daarlige Tider, skal give mange Penge for at faa Nationalmuseets Forhold ordnede.
Med venlig Hilsen
Deres ærbødige
Gustav Falck