1893-12-28

1
Torsdag d 28 December 1893
9 rue des Fourneaux.
Paris
Kjære Ven
De har destoværre saa tidt fornemmet hvor sen jeg er til at sætte mig til Skrivebordet, jeg udsatte at svare paa Deres Brev saalænge end til De sankede gloende Kul paa mit Hovede, ved at sænde mig som Julegave Deres første Litografier, nu maa jeg med Undskyldning se at faa rystet disse sviende Kul af.
Ligesom De, er jeg greben af Arbejdsfeber, men jeg har det ikke som De der kan faa Deres Arbejdsfeber til at slaa ud i Arbejde, for mig stiller der sig først en

2
en vanskelig Opgave op for mig at løse, som jeg ganske vist har givet mig selv, dernæst er der en Masse Smaating som kommer imellem mig og mit Arbejde og som altid gjør Kravet paa at blive løst først og blive løst absolut uden Indvendinger, det kan engang imellem naar Øjet staar klartseende for alle disse Bagatellers Paatrængenhed gjøre mig ganske rasende og derfor utaalelig for mine Omgivelser, og jeg synes da at Dage, Aar, Levetid gaar uden at faa gjort noget af alt det jeg tænker mig, uden at naa det Maal som jeg i Ungdommen satte mig, nu da jeg synes

3
jeg er naaet op i den Alder, trediverne, hvor jeg skulde gjøre det som præger mit Liv, jeg skulde begynde at røre mine Arme til at gjøre den Bevægelse som faar Kronen til at sidde over mit Livs Arbejde, men stadig Modstand foruden, stadig Modstand forinden, kald mig ikke nogen lykkelig Mand. Jeg var et helt Aar om at lave Jotunheimen, og har i 3 Maaneder endnu ikke faaet gjennemtænkt Skitsen blot til det næste Arbejde: Væggen som vil tage 1½ - 2 Aar.
Og saa naar jeg under Haab og meget Arbejde troer

4
at jeg har faaet frembragt det som har bragt ind paa Banen, som bringer til at staa paa egne Ben, saa hænger jeg bare denne Væg hen paa én Væg, ligesom jeg hænger, Jotunheimen, og alle de andre forhen, kald ikke mig nogen lykkelig Mand.
Jeg arbejder altsaa paa denne Skitse til den store Væg, det vil egentlig sige at jeg arbejder paa Ideen som ikke endnu er kommen til Klarhed for mig, jeg er nemlig kommet til det Resultat, at et Kunstværks Ide maa være opfunden af Kunstneren naar denne Ide er færdig er Skitsen ogsaa færdig, og jeg begyn-

5
-der da at udføre den store Væg i sin naturlige Størrelse, c 12 Alen lang.
naar den er modelleret igjennem, og jeg derigjennem er kommen til Forstaaelse af Formen af Dragterne, af hvad de forskellige Dele skal bestaa, af deres Grændser o.s.v. Saa bliver den støbt af i Gibs, det vil ske henad Midsommers til. ogda er det at jeg trænger til Hjælp hvis De saa stadig har Lyst og vil gjøre mig den Tjeneste at Hjælpe saa kom.
Hannover, Christiansen og Topsøs kommer vi en Del sammen med Sofus Clausen ogsaa, de var allesammen til Sammenskudsjuletræ hos os.

6
Hannovers Artikel i Politiken om mig, var jeg naturligvis overordentlig glad for, jeg er Fjols thi jeg forstaar ikke at lægge min Glæde saa stærkt for Dagen overfor ham selv som jeg burde, istedet for bliver jeg tør og kritisk. Vi holder begge meget af ham min Kone og jeg.
Til den fri Udstilling til Foraaret faar jeg neppe noget. Enten vil jeg sende mine Ting uden om i den vide Verden eller skulde jeg falde i Kleis Fælde at leje Jotunheimen til ham for de 1000 Kr han har omtalt til mig; De ved jo nok, at til syvende og sidst melder Pengetrangen sig

7
især da jeg har stort et Arbejde for, i saa dyrt et Atelier.
Deres to Litografier er jeg henrykt for at modtage fra Dem; jeg kan ingen bedre Compliment give Dem for dem, end det synes som om det var saa let at lithografere skøndt jeg ved at det tværtimod er meget svært. Hammershøjs synes jeg bedst om, skøndt det ligesom det andet er en Smule for tungt i det sorte, jeg er meget glad for dem begge. prøv engang paa i Stedet for at kopiere et Maleri at fange en eller anden vildtflyvende Ide og

8
fæst den paa Stenen, jeg tror da De vil staa mere overlegen overfor Opgaven, end i disse to Tilfælde, man bliver altid i alle Tilfælde den lille naar man skal efterligne.
Det er kjedeligt med den Tegning til Zeuten, for jeg har ingen ordentlig Tegning jeg kan være bekjendt at give, alle mine Tegninger er Arbejdstegninger, Stumper og Stykker heraf og derfra, og tegnes aldrig med Hensyn til at kunne komme ud i Verden, kan jeg blive fri vil jeg det gjærne, kan jeg ikke blive fri, saa maa jeg rode efter en Stump

9
eller et meningsløst Udkast.
-
Saa til Slut
Glædeligt Nytaar
fra os alle 3
til gamle Onkel
Deres
J.F. Willumsen