Menu

J. F. Willumsen

1909-12-05

Sender

Karl Madsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

St Hans Torv 26. 5 Dec 09
Maleren
Hr J. F. Willumsen
Min første Henvendelse til Dem skete under den Forudsætning, at De vilde finde det rimeligt at søge Deres Hjemmelsmand og opfordre ham til selv at melde sig. Jeg beklager, at De har undladt det, og derved givet Anledning til at tro, at Hr. N.V Dorph kunde ønske sig noget Skjul.
Mit siste Brev tilsigtede ikke at oplyse Dem

om, hvorledes "Historien" er naaet mig. Men da dette Punkt interesserer Dem, skal jeg gerne imødekomme Deres Ønske.
Min Kilde er Maleren Karl Schou, hvem Redaktør Carl V. Petersen havde fortalt det af Dem i et Kunstnerselskab kolporterede Rygte.
Da Redaktør Carl V. Petersen kom tilbage fra en Norgesrejse, søgte jeg ham og fik Historien bekræftet, ligesom Ludvig Find, Ernst Goldschmidt og Felix Nylund ikke har kunnet nægte, at De havde genfortalt den for mig i højeste Grad ærekrænkende "Historie", rigtignok kun som Referat af en Viden, med hvilken Hr N.V. Dorph sad inde.
At De er forbauset, forstaar jeg. Maaske er det ogsaa forbausende, at der her i Landet findes Mennesker med den Anskuelse at den giftigste Sladder ikke bør passere ansvarsfrit.
Karl Madsen

Facts

PDF
Letter

Dansk

København (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/4 - M