1905-10-06

Kunstindustrimuseet.
6.X.05.

Kære Willumsen.
Som De maaske véd, ligger Direktør Krohn meget syg, og Sygdommen har i disse Dage taget en farlig Vending. Hvad der hidtil opretholdt hans Liv var hans Lyst til at leve og virke, men hans Livsmod synes nu knækket, og – hvad der er det værste – han tror ikke mere paa, at han har mange Dage igen.
Under disse Forhold maa hans Søn snart finde paa ét, snart paa et andet, hvormed det kan vises ham, at vi andre ingenlunde har opgivet Haabet om at se ham rejse sig igen, og da det falder den unge Krohn svært at finde paa noget nyt i den Retning, maa ogsaa jeg sommetider lægge mit Hoved i Blød for at finde paa noget, hvoraf Direktøren kan se, at andre Mennesker vedblivende regner med ham.
Da han nu forleden Dag selv foreslog mig at skrive til E. Brandes for indtrængende at anbefale denne Deres Udkast (som vi har haft oppe ved hans Sygeleje), er det faldet mig ind at bede Dem skrive et Brev til Krohn, hvori De for det første takkede ham for hans interesse og for det andet anmodede ham om at give nogle Oplysninger om Hørup. Jeg har tænkt mig, at De med mest

Virkning kunde skrive saaledes omtrent:

Kære Direktør Krohn.
Af Hannover har jeg erfaret, at De vil give mit Udkast til Hørup-Monumentet en Anbefaling til Dr. Edv. Brandes. Jeg vil være dem ganske overordentlig taknemlig derfor.
Men yderligere taknemlig vilde jeg være Dem, hvis De vilde meddele mig, hvorledes Hørup staar i Deres Erindring. Jeg har sendt adskillelige andre det samme Spørgsmaal, men desværre forsømt at henvende mig til Dem, der dog formodentlig bedre end nogen andre vilde vide at give mig netop de Oplysninger, der kan være af Betydning for mig som Kunstner.
Jeg véd fra Hannover, at De er syg og sengeliggende, jeg fik dog det Indtryk af hans Brev og af hans Meddelelse om Deres venlige Hensigt, at De til Tider haaber nogen Beskæftigelse, og jeg haaber derfor at kunne bede Dem om den nævnte Tjeneste uden at paalægge Dem en altfor stor Plage. Det haster iøvrig slet ikke, det behøver strængt taget heller ikke at ske skriftligt; thi jeg kommer om ca 3 Uger til København. Hvis De blot til den

Tid vil have overvejet mit Spørgsmaal vil jeg ogsaa være glad.
Haabende da at træffe Dem i god Bedring.
Deres …….

-

Ikke sandt? De vil gøre den unge Krohn den Tjeneste strax at afskrive disse Linjer og sende dem som et Brev fra Dem personligt til Direktøren. Brevet vil falde i Traad med hans Skrivelse til E.B., som i disse Dage har beskæftiget hans Tanker (uden at han dog har haft Kræfter til mere end at underskrive det med sit Navn), og han vil ikke kunne ane Uraad med Hensyn til Deres Haab om at finde ham i Bedring, naar De kommer hertil.
Jeg glæder mig iøvrig stærkt over Deres Beslutning i saa Henseende og takker Dem meget for Deres Brev. Til at besvare det savner jeg i Øjeblikket Tid. De vil maaske af denne Lap Papir og Skriften paa det kunne ane, at jeg har meget om Ørene, hvad jeg virkelig har.
Venligste Hilsener fra Deres heng.
Emil Hannover