Menu

J. F. Willumsen

1921-08-18

Sender

Johan Plesner

Document content

Awaiting summary

Transcription

Firenze 18 Aug 21.
Kære Hr Willumsen! Nu har jeg længe luret paa Tid og Lejlighed til at skrive Dem et forsvarligt langt Brev med Svar paa Deres Spørgsmaal og Beretning om min Færd; i Dag slog det mig, at første Del af Programmet ikke kan udsættes længere, og derfor er jeg skredet til Brevskrivning uden Forventning om at naa til 2den Del.
Først angaaende Greco-Bogen og Nizza. De veed, at efter de Beregninger vi stillede op i Foraaret angaaende min Rejses Varighed var vi klare over, at der ikke vilde kunne blive tale om Oversomring. Fru Willumsen spaaede endog, at jeg vilde vise mit magre Fysiognomi (med de hængende Træk) i Kbhvn. omkring 1 August. – Da Sagerne stod saaledes, betænkte jeg mig ikke paa at tage imod Napoli-Rejsen paa de givne Betingelser. Forstærkningen paa de 300 Kr kunde maaske have betydet Mulighed for Oversomring; da jeg i Flg. de gamle Overslag i hvert Fald skulde hjem i Eftersommeren, mente jeg ikke der laa noget Forrædderi mod Dem i, om jeg modtog Pengene som blot og bar Hjælp til Forlængelse af Rejsen. Jeg tænkte: hjem skal jeg i hvert Fald.
De spørger: hvad nu med Bogen til Vinter? Og da svarer jeg ubetinget (de Betingelser, jeg maa stille, kommer senere): Jeg vil meget gerne til Nizza i Vinter og gøre Arbejdet færdigt.

Jeg indser vel, at der da først viser sig det store Spørgsmaal om Rejsepenge. Det maa dog kunne klares paa een eller anden Maade uden at komme til at gaa ud over Dem. Jeg gaar ud fra at De faar, eller rettere har faaet Understøttelsen til Udgivelsen, og tænker da, at der ogsaa maa være den Mulighed at De søger om og faar Hjælp til Sekretærhold. Skulde dette ikke kunne ordnes, maa jeg vel kunne rejse et Studielaan eller paa lignende Maade ordne Sagerne. Dette Spørgsmaal skal og kan ordnes.
Det næste er, at min Moder skriver til mig: "Hvadenten Du nu bliver i Kbhvn. til Vinter, eller rejser til Nizza, saa maa Du tjene Penge. Din Faders Sygdom har været kostbar, og til Efteraaret maa han rimeligvis tage sin Afsked. Pensionen strækker ikke vidt." Dette har jeg maattet love at skrive til Dem. Nu tænker jeg mig eet à to. Enten bliver Deres Tilskud til Sekretærhold saa rigeligt, at De kan give mig c 100 Frcs om Maaneden, eller ogsaa bliver vi enige om, at jeg et bestemt Antal Dage om Maaneden skriver Bladartikler hjem, saaledes at dette kan indbringe mig en tilsvarende, beskeden Sum. Bl.a. vilde et Par Artikler om Emnet "Willumsen" sikkert finde en god Modtagelse; hvorvidt saadanne Skriverier vilde behage Dem bliver jo imidlertid et nyt Spørgsmaal til de mange andre.
Imidlertid, jeg brænder af Iver efter at

gaa videre med Greco-Bogen og er spændt paa at vide Deres Mening om mine Forslag.
-
Det er kedeligt, at Deres Note om Malteserrideren først kom mig i Hænde, efter at mit Romer-ophold var slut. Var jeg ikke blevet syg i Napoli og havde brugt saa mange Penge dernede havde jeg endda tænkt mig at gøre et anstændigt Ophold i Rom paa Hjemvejen. Nu blev jeg nødt til at foretage et ret forceret Tilbagetog mod Venezia, hvor en sidste lille Lire-Check venter mig – forhaabentlig venter mig. Da man ved at tage Billet til de store Distancer, paa een Gang tjener en Del Penge, var jeg tvunget til at tage Napoli-Firenze under eet. Billetten havde 6 Dages Varighed. Tidligere har jeg forsøgt at faa Lov at studere paa Vatikanets Bibliotek. De dermed forbundne Ceremonier varer et Par Dage, Studierne vilde tage mindst een og min Kalender viste mig da at jeg kom til at rejse videre en Søndag – dobbelt Pris – derfor endnu en Dag i Rom. Dertil havde jeg ikke Raad, og derfor haabede jeg paa det store Biblioteca Nationale i Firenze. Mine overskydende Dage – 3½ i alt - har jeg anvendt i Assisi (de 2½) og Arezzo (den eene) og de var for saa vidt ikke spildt. Her til Firenze kom jeg i Gaar Eftermiddags. Hele Dags Formiddag har jeg tilbragt paa Biblioteket med at søge Bøger om Malteser-ridderne. Jeg fik Lov til selv at gaa i Katalogværelset og undersøgte baade Emne-Kataloger

og de systematiske Seddel-Kataloger, samt Leksikonernes Literaturfortegnelser – men intet fandt jeg. Mon ikke man skulde kunne være heldigere i det kgl. Bibliotek i København. Det er i hvert Fald i bedre Orden end Italiens største Bogsamling. Jeg har her faaet Indblik i en Uorden og Forvirring, er stødt paa en Uvidenhed som er rent legendarisk. Bøger, som var indført i det gamle Emnekatalog manglede i det systematiske, Betjeningen vidste intet o.s.v. Dette er den eneste af Deres Komisioner, som jeg ikke har faaet udført. Hvad der mangler i Venedig og Milano, haaber jeg ogsaa at faa gjort.
Der er nu lidt Plads til kort Beretning. Laa 8 Dage syg paa Hotellet i Napoli, 40° Feber. Kom vaklende ud til Albergo del Sole og fik Pasning. Var dér 3 Uger. De sidste 14 Dage kunde jeg gaa i Udgravningerne og lærte saaledes Pompeianerne nogenlunde at kende. De er imponerende, navnlig ved en klar kunstnerisk Logik. Næstsidste Dag var jeg i Pæstum, en stor Oplevelse; og vi slap afsted, før Malariamyggene var begyndt at sværme. I det sydlige fik jeg kun gjort yderst faa Optegnelser, lidt Suplementer i en Bog om Pompei. Dels var jeg meget sløj, dels er det antike et helt nyt Studium. – Nu, jeg er i det nordlige, er der atter blevet Brug for Pennen. Assisi med Modsætningen mellem den mørke GravKirke i Kælderen og den lyse festlige Overkirke, Arezzo med Piero degli Francesca's Fresker – minder iøvrigt om Købke. - De bedste Hilsener
Deres hengivne
Johan Plesner
Rute: Padova, Venezia, Milano, Castiglione d'Olona (med Masolinos Fresker) næste Adresse maa vel blive poste restante Berlin. Bliver dér noget. Massacio paa Museet.

Mange Hilsener til Fru Willumsen og Børnene. Hvad De fortæller om Pigen Anna har gjort mig meget ondt.

18 Aug 21
Hvis De omtrent med det samme gider sende mig et Par Ord, tænker jeg, at et Kort (eller Brev) kan naa mig Poste restante Milano.

Fru Sporron er for Tiden taget ud til Havet. Jeg bor paa hendes Hotel. Tjeneren forsikrer, at da hun rejste, var hun helt rask.

Mentioned works

  • J.F. Willumsens bog: La Jeunesse du Peintre El Greco (1927) G. Crès & Cie, Paris

Facts

PDF
Letter

Dansk

Firenze (Italien)
  • Firenze, Italien
  • Napoli, Italien
  • Rom, Italien
  • Assisi, Italien
  • Venedig, Italien
  • Milano, Italien
  • Arezzo, Italien
  • Padova, Italien
  • Castiglione Olona, Italien
  • Paestum, Italien
  • Pompei, Italien

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/6 - PQ