1946-10-20

Villa "Le Lido"             20 Oktober 1946
Route de Fréjus
Cannes.
France (A·M)

Kære Wagner
Tak for Dit lange Brev af 26/8.
Tak for Fødselsdagshilsnen.
Mogens Kruse kom endelig til Syne, medbringende Bogen han har skrevet om mig.
Har Du læst den Bog? Hvad synes Du om den?
Det er vanskeligt for mig at have nogen Mening om den. Udstyrelsen er rafineret. Det er maaske noget der fanger Køberne ind.
Desværre har den mange Fejl; som kunde have været undgaaet, hvis han havde sendt mig et Korrekturark til Rettelse forinden den gik i Trykken. Jeg har bebrejdet ham det. Derover er han blevet noget stødt paa Manchetterne. Men ellers er den vist i min Favør.
Det er et utroligt Mas jeg har med den Forsendelse af min Kunstsamling. Dagene gaar, Aarene gaar, Humøret gaar.
Nu staar den fint indpakket hos Exportøren i Nice, og nu slaas man om Betalingen. Den sendes ikke af før den er betalt. Den koster ca 450 000 Frs. med Forsendelsen pr. Jærnbane

til København. Overslaget ^Tilbuddet paa Indpakningen var paa 70.000 Frs, saa den er paa Grund af Pengenes Stigning bleven meget dyrere end beregnet og nu føres der en haard Kamp mellem Udenrigsministeriet (Legationen i Paris, Konsulen i Marseille, og mig) og Speditøren. Faar disse Kvaler nogensinde Ende? Pengene til at betale med findes tilstrækkeligt. Men der skal laves Kvaler paa Retfærdighedens Konto.
Naar Kunstsamlingen engang kommer til København, d.v.s. ca 3 Uger efter den er afsendt herfra. Saa begynder nye Kvaler. Saa skal der findes et stort og smukt Rum til at udstille den i. Thi hverken Staten eller nogen anden vil modtage den ubeset. Men hvor er der et Lokale saa stort og saa godt belyst at den kan tage sig ud til sin Fordel. Paa Kunstmuseet vil jeg ikke udstille den, thi Swane er fjendtlig sindet. Der er naturligvis Charlottenborg Slot; og den Frie Udst; men de er altid udlejede. Jeg har foreslaaet at faa Lov til at bruge Riddersalen paa Christiansborg Slot; men min Komité har endnu [ikke] ytret sig derom - naturligvis -
À propos Komiteen. Der er fornylig en Grosserer? Poul Jacobsen traadt ind i den. Kender Du noget til ham? Han skal være en meget dygtig og aktiv Mand, som jeg venter mig meget af.

Jeg arbejder - maler – saa meget jeg kan; men det bliver ikke til meget, da vi Malere mangler alt det vi skal bruge.
Blindrammerne maa jeg selv tømre sammen af gamle Bræddestumper, saa Du kan nok forstaa at de bliver ikke smukke, kun brugelige. Farver til at male med findes saa godt som ikke, heldigvis har jeg staaende fra før Krigen, nogle Pulverfarver, som jeg kan rive i Linole – men kun naturligvis naar jeg kan faa fat i denne kostbare Vædske. Lærrederne er tynde Lagenlærreder, smalle, som ogsaa er vanskelige at faa fat i, og i mange Tilfælde har jeg maatte klistre to Stykker sammen for at de kan blive tilstrækkelig solide. Det tager alt sammen Tid, - Tidsspilde og ofte Humørspild. Resultatet – det kunstneriske kan ikke blive det bedste. Man lever i Haabet om at det altsammen snart maa blive bedre – Og i mens bliver jeg gammel og ikke bedre.
Her er trist at være. Al Kultur synes at være forsvunden fra disse Egne. Her er i

Forvejen ikke malerisk. Her er intet at male, Det kan Du maaske ikke forstaa; Men det er saadant og andre Kunstnere siger det samme. Det er ikke som i Italien, hvortil jeg længes. Men dertil kan man endnu ikke rejse, ellers havde jeg gjordt det for Maaneder siden.
Vi har dog heldigvis haft "liggende" Gæster hos os i den sidste Tid i 1½ Maaned. Det var den begyndende Maler Aage Fersing med sin Kone Edith Madvig. Du kender dem maaske? De er meget fornøjelige og forstod at kvikke os op med deres lette Humør. Men nu er de rejst, og vi synker tilbage i Melankolien igjen.
Min Gigt synes indtil videre at have forladt mig. Jeg vil ønske at samme maa ske for Fru Olga. Gigt er en forfærderlige Smerte og forhindrer En fra at arbejde, at fordybe sig i sit Arbejde.
Modtag Du og Din Olga de bedste Hilsner fra M^me Bourret og fra
Din hengivne gamle Ven
J. F. Willumsen.