Menu

J. F. Willumsen

1949-10-03

Document content

Awaiting summary

Transcription

3–10–49.
Kære Willumsen!
Mange Tak for Dit Brev, det glæder os at Rejsen gik godt og at Du var glad ved at være i Venedig.
Det er ogsaa en af de herligste Byer jeg kender, jeg kommer destoverre næppe til at nyde dens Skønhed mere. Olga kan ikke den Rejse og jeg vil ikke forlade hende. Her har vi haft det dejligste Vejr i hele Septr: Maaned og det ser fremdeles ud til at det fortsætter. Jeg har

i tre Dage været nede hos nogle Venner paa Rungstedegnen og holde Sommerferie. Der var velgørende stille og rolig og Egnen er meget smuk. Jeg havde forinden afsluttet et mindre Arbejde og vil nu til at hugge et Hoved i den samme Sten som Blocks Buste er hugget i. A propos “Block Busten” den er endnu ikke stillet op. Det er forfærdeligt saa Autoriteterne snorker, det er ikke til at komme nogen vegne med de Mennesker. 19 Februar

solgte Olga sit Lund Monumen og indtil Dato har vi endnu ikke hørt fra det Kontor som har med Sagen at gøre, Penge har vi da heller ikke set noget til. De gode Folk, maa tro vi er rige siden de ikke rører paa sig. Ellers er der ikke noget at bemærke. Du har naturligvis hørt at Din første Kone er hensovet i disse Dage og er bisat før hendes død blev averteret.

Fik Du Besøg af Jais han er først kommet herhjem i disse Dage.

Kan du mærke Kronenedskæringen i Frankrig, her er opadgaaende Priser over hele Linien (kun ikke paa Billedhuggerarbejder).
Men det er et ikke ukendt Fænomen. Igen en Mand skal hædres i den frie Udstilling, Bondo Svane bliver 50, saa skal han bespises. Det har Udstillingen Raad til, men støbe Hesten uden paa Udstillingen i Bronce, det er der ikke Raad til. Jeg synes ikke vi har Raad til at undvære den.
De hjærteligste Hilsner til Dig og Madame fra Dine gamle Venner
Olga og Siegfried

Mentioned works

  • J.F. Willumsen: Blochs Buste (1922/1948). Sandsten. Rigshospitalets have. Udhugget af Siegfried Wagner i 1948.

Facts

PDF
Letter

Dansk

Lyngby (Danmark)
Cannes (Frankrig)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/1 - Wagner