1944-05-29

29–V–44.
c/o Hr. Prof: Ehle
Tornaplatsen 5
Lund.

Kæreste Willumsen!
Hvor var det dog en sørgelig Meddelelse den sidste jeg fik fra Dig. Tak først for Brevet det kom nøjagtig en Maaned efter det var afsendt, og i Modsætning til tidligere Breve, var dette sidste censureret. Det er synd for Dig og skammeligt at de gode Kunstværker skal gaa ud af Verden paa den Maade, og hvor det ligner Franskmændene at krybe udenom Pengespørgsmaalet. Vi bliver sandelig ikke sparede for noget. En Ven af mig som havde 13–14 af min Kones og mine bedste Arbejder, deriblandt en Ugle i en Pragtfuld Deoritporphyr fik for kort Tid siden en Bombe og alt fuldstændig ruineret, ikke en eneste Ting tilbage. Skøndt jeg ikke lider noget pekuniært Tab saa gør det frygtelig ondt. Krig har Fanden skabt. Ja jeg lever nu i Lund, idag er det 8 Maaneder siden jeg sagde “Farvel” til min Kone; jeg har lagt mig efter at knytte Tæpper (som de orientalske) det interesserer mig meget. Jeg tegner ogsaa Tæpper for en Fabrik, det giver saa meget, at jeg lige kan klare det nødvendigste. Men Billedhuggerkunsten det er lige for Tiden lagt paa Hylden. Nu er jeg fyldt 70 og maa gaa rundt og lave Kunstindustri som da jeg var 20 Aar. En Gang maa den Krig da slutte saa jeg kan komme

hjem igen. Fra min Kone hører jeg meget lidt. Brevene bliver holdt tilbage og adskillelige af de Breve jeg har sendt Hjem, har jeg faaet at vide, er aldrig naaet hjem. Endelig igaar er Sommeren kommet her til Sydsverige, hvor har vi dog gaaet og ventet paa Solen, alt saa saa trist ud, nu forskønner de pragtfulde Frugttræer Byen. Her i Sverige lider man ikke nød, alt er naturligvis rationeret, men naar man har faa Penge saa siger det ikke meget. Jeg boer nu gratis hos en gammel Arvelighedsforsker, har et meget lille men lyst Værelse, det er en stor Forbedring fra mit forrige Hummer i en Baggaard. Min Mad spiser jeg rundt omkring paa Studenterkneiper, det er ikke særligt godt, men relativt billigt. Nu haaber jeg at vi snart kan ses i Danmark, og saa maa man se at glemme alle Sorger og Ubehageligheder.
Jeg haaber snart at høre fra Dig igen. Nu maa Du se at blive helt rask igen, naar vi ses i Danmark giver jeg en god Middag (dersom ikke alt er gaaet til, hvad jeg ikke ved noget om) og saa skal vi igen nyde Livet.
Det hjerteligste Hilsner til Dig og Madame
fra Din trofaste gamle Ven
Siegfried Wagner.