1941-09-14

14–9–41
Kære Willumsen!
Nogen Tid efter jeg havde afsendt mit sidste Brev til Dig, modtog jeg det Brev som Du havde afsendt til mig og fik retur og som Du saa afsendte over Schwits. At der er Forvirring i Postgangen er jo ikke til at undres over, men ogsaa her er man ikke ganske klar over hvad man kan og hvad der er ugørligt. At det har været muligt for Din Kone Edith at sende Spisevarer forstaar jeg ikke. Jeg har ogsaa henvendt mig mange Steder ogsaa hos “røde Kors” men ingen vil have noget med Afsendelsen af Fødevarer til det ubesatte Frankrig at gøre

Forøvrigt vil det være forkert at sige, at her er Overflod – tværtimod. Kød og særligt Flæsk er ikke til at opdrive. De Svin som er tiltænkt Danmar[k] nu er saa ringe - saa ringe at der intet er til hver. Alt er dyrt, saa det er en Umulighed at købe. Her er endnu Spisevarer men hvor bliver de af? Tilstandene er rolige, men ikke behagelige, naar man tænker tilbage. Vi et af de frieste Folk i Verden er nu fyldte med Love, Forordninger og meget mere af den Slags, saa dersom de alle skal overholdes maa man tilbringe Timer hver Dag for at lære alle

Pagrafferne udenad og “Ve” én dersom man har glemt noget. Det væreste og det som føles mest er “mørklægningen”. I et stort Hus som mit, er det praktisk talt umuligt at skjule alt Lys, og tilmed meget dyrt, saa vi nøjes med Mørklægning af 2 Stuer og gaar saa ellers rundt med en Lommelampe. I Værkstedet kan slet ikke gøres mørk og ikke varmes op, saa nu hører Arbejdet snart op derovre. Vi har haft en meget daarlig Eftersommer med store Mængder af Regn og skade paa Havesager og Frugt. Det gør ikke

Tilstandene bedere. Det er ikke nemt at staa ganske uden Midler til at dæmme op for al den Ubehagelighed. Olga og jeg taler ofte om Dig og ønsker at Du var herhjemme. Det er ikke til at se en snarlig Afslutning paa disse elendige Tilstande men maaske kommer det hurtigere end man aner. Den 7 Septr gik jeg ned i min Have og plukkede en pragtfuld Rose som jeg anbragte ved Foden af min, Bus[t]e af Dig det var en Tak til min Mester og Ven, det var alt hvad jeg under disse Omstændigheder formaar at gøre.
Hjertelig Hilsen til Dig og Madame Bourret fra Dine hengivne Venner
Olga og Siegfried W.