Menu

People

P.V. Jensen-Klint

P.V. Jensen-Klint bliver optaget på Kunstakademiet i 1878 og forlader det syv år senere uden at tage afgang. I 1881 gifter han sig med Mathilde Caroline Pedersdatter og debuterer i 1883 på Charlottenborgs Forårsudstilling. Han tager navneforandring fra Peder Vilhelm Jensen til Peder Vilhelm Jensen-Klint i 1893.
Jensen-Klint tegner sit først hus i 1896. Året efter debuterer han som gæst på Den Frie Udstilling, som han er fast medlem af fra 1900 frem til din død i 1930. I 1908 udformer han, på baggrund af J.F. Willumsens tegninger, en tilbygning til Den Frie. Han er formand for Selskabet for dekorativ Kunst (1902-1905) og er medstifter af Den Fri Architektforening (1909) samt foreningen Maaleren (1911). Jensen-Klint står for Danmarks bygning på Baltiska utställningen (1914) i Malmø, og han er repræsenteret på arkitektforeningens udstillinger i Kunstindustrimuseet (1910) og Liljevalchs Konsthall i Stockholm (1918). I 1925 afholdes en retrospektiv udstilling af hans produktion på Charlottenborg.
Jensen-Klint er arkitekten bag Grundvigs Kirke (1913-1940) på Bispebjerg i København. I 1921 lægges grundstenen, og seks år senere bliver klokketårnet indviet. Jensen-Klint opnår efterfølgende international anerkendelse.
Far til fabrikant/designer Tage Klint, arkitekt/møbeldesigner Kaare Klint og billedhugger Helle Klint Bentsen.

References

Thomas Bo Jensen: P.V. Jensen-Klint, Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2006

Facts

Peder Vilhelm Jensen-Klint

1853-1930

Maler, Arkitekt

Dansk