1890-08-27

Friheden Onsdag d 27 August 1890.

Kjære Rohde.
De maa altsaa slet ikke have været i Kjøbenhavn siden at jeg ikke fik talt med Dem, jeg havde glædet mig til at skulde have truffet Dem., nu er der desstoværre ingen Udsigter dertil ; vi rejser nemlig ikke hjem over Hamburg; men over Berlin, Dresden, Köln, der er en Rundrejse Billet paa 60 Dage som vi har   Udturen gik gjennem Holland og Belgien, vi maa altsaa have løbet forbi hinanden et eller andet Sted i Frankrig, for jeg læste Deres Navn i en Navnebog i den Stengrachske Samling i Haag., maaske vi begge var i Paris samme Dag, Lørdagen d 26 August, det var en Travl Dag, at komme om Morgenen ind fra Bretagne og faa ordnet alt til at rejse hjem til Danmark samme Aften.
Vejen gik over Bruxelles, Antverpen, Rotterdam, Haag, Scheweningen, Haarlem, Zantwort, Blumenthal,

Amsterdam. I Bruxelles var Museet lukket i Anledning af et stor Optog i Middelalderlige Coustumer, som brugte hele Eftermiddagen til at vandre rundt om Byen -; det var os meget morsomt at betragte den, Omhyggelighed hvormed det var sat i Scene, lige ned til Trompeternes Musik og som jeg var den ikke mindst taknemmelige Klapper for at opnaa en Da Capo, jeg var adgsaa paa Wiertz Samling, men der var jeg ikke slet saa begjeistret, at Folk i vore Dage lader sig bedrage ved fede Ord og stort Flesk er mig ubegribeligt, de oprettete Staats museum af slig en Bunke Skidt, hvorledes er der saa noget Haab for os smaa Synthetister! Manneken-Pis var pyntet ud med Generalhat og højskaftede Støvler og Sabel, og forstore Hjorteskindshandsker, det ser skrækkeligt ud naturligvis; men er inderligt grinagtigt, og unge Piger, Koner og Mænd morede sig i Forening over den Straale som

tusinder fra Arilds Tid har tænkt, men manglet Dristighed til at anvende som Springvand. I Antwerpen var vi lige saa heldige med at faa Malerisamlingen at se, den er jo som de véd , ved at flytte over i nyer Lokaler; men saa fik se en af de morsomste Ting, paa hele Rejsen, Plantin's Boktrykkeri, det hører vist til Sjeldenhed i Verden at finde en Bygning med sit Boghave i saa fuldstændig en Stand som om det var forladt igaar; det har mere end Interesse blot for Historiske Muldvarper, det er en Nydelse at betragte et Stykke gammelt Kultur, staa som en Grundpille for vor nuværende Tid. Saa husker jeg Domkirken der, særlig en Masse grønne Rullegardiner, som skjulte for de troende, Øjne de Billeder som skulde stemme dem til Andagt, selv om jeg personlig ikke syntes om et eneste af de grimme Rubenser der hang der, saa troer jeg nok at de ser bedre ud end de grønne Rullegardiner. ; er dette ikke en Factor til at dræbe Troen paa Kirken

eller det er vel omvendt at Kirken er bleven et Museum paa Grund af den iforvejen døde Tro. Efterat engang at have set den Bunke af Skidt som Rubens har hængende i Louvre, og efterat have faaet fornyet Mistroen paa ham i hans Mesterværk "Korsnedtagelse" saa har intet Værk som jeg senere saa af ham, kunde hæve hans faldne Stjærne, dog stop lidt, vi har vist begge to i Madrid set en 5-6 gode af Rubens, for dem vil jeg slaaes paa Næverne for at han var et Geni. Der var i Antvers et forfærdeligt daarligt "oldnordisk Museum" som hed " Heen". Har De set de udmærkede Decorations Malerier af Leys 1864-69 i Hotel de Ville. Rotterdam interesserede mig nærmest som By, det er Hollands mest karakteristiske By, de mange Kanaler, med uendelige Masser af Skibe, som med deres ferniserede Master og Skrog, kaster farvet Liv omkring sig. Museet var daarligt meget daarligt endogsaa, men det er dog tilsidst en ulige større Nydelse at betragte saa prægtig en By, det kriplede i En, for Billederne væltede sig i hverandere.

Ellers overrasker Hollands Byer ikke En; vor Danmark er i de sidste 300 Aar bleven opbygget og ombygget af Hollandske Bygmestre
alt hvad vi har af Bygninger, som fremkalder Storhed i os ved at se at Danmark ejer slige Mesterværker i BygningsKunst, er altsammen gjort af Hollænderne, den gamle Hollandske Kultur har sat sit Mærke paa os dengang, det gik saa vidt at det var Hollændere som kom os til Hjælp 1656 og de to Landflygtige Ulfeldt og J.T.Heiberg drog til Holland for der at leve i bedre Tilstande end hjemme. Derfor naar vi se Haag og Haarlem, saa kunde vi ligesaa tro vi stod i Kallundborg og Korsør eller Roskilde. saa meget er dertilfælles Bæfechers henrivende Blomsterhaver ved Haarlem, har vi før set hos Pastor emeritas i Villakvarteret ved Kjøbenhavn. den By af gamle Dyvekes Gaarde, som man i Fantasien har tænkt at se, existerer ikke,; Jødekvarteret i Amsterdam, med sine to dejlige gamle Kirketaarne, undtagen. Petri Kirketaarn som jeg altid

har været saa glad for medens jeg var i Kjøbenhavn, og som jeg har søgt at faa med paa mine to side Gravurer, det blev saa tamt da jeg igjen saa det, heller ikke det, heller ikke det;
Amsterdam og Rotterdam bliver dog de to Byer som jeg, naar jeg tænker tilbage har Glæde af at have set, de staar for mig som karaterfulde Byer i den Kjæde af Byer som jeg allerede har set fra Spaniens Sydspids til - Hamborg.
Amsterdam kan være stolt af det fortrinlige Museum som de ejer, Billederne hænge i et udmærket Lys og den er ophængt saa man kan overskue den i sin Helhed. Naar jeg skal nævne de Navne som for mig, efter denne Hollandske Rejse, er komme til at staa for mig med en tilsyneladende livsvarig Glans, saa vil jeg begjynde med ham som har virket dybest paa mig Frans Hals, Portrætterne af ham og hans Kone er den stærkeste Udtryksform for levende Liv, som gammel

Kunst har presteret, hans To "Regenter" -" og "Regentinder af Hospitalet for Gamle" som han malede da han ver 80 Aar, er de genialeste Værker af hollandsk Kunst, jeg ved ikke Ord stærke nok til at udtrykke min Begjejstring om Frans Hals, han fylder saa meget større i min Bevidsthed som jeg har kun set et forfejlet Billede (et af Skyttegilderne) af ham. Hans Skyttegilde Nr 73 (un repas d'officiers des coulevrinier de St-Adrien) foretrækker jeg fremfor nogen af de andre, hans første .71 derefter. Rembrandt staar ikke saa højt for mig, som han maaske burde, jeg har set alfor mange mislykkede Billeder af ham, hans Anatomiscene i Haag, hans Nattevagt og flere mindre sætter jeg mere eller mindre ned i den sorte Tønde   Anatomien er er i allerhøjeste grad fad, den Suppe er kogt paa en Pølsepind, hans Nattevagt er den bare Composition, Rammen skal fyldes med Figurer derfor er der taget en Trappe med for at motivere at Folk flyver omkring i alle Retninger i Luften, med umotiverede Bevægel-

ser som skal forestille Liv, og inderst inde ikke er det, dennes søgte Lysvirkning tilgiver jeg aldrig. Lad os beundre hans anden Anatomiscene i Amsterdam, det de ved nok, som der er brændt en Trediedel af, han malte det i sine sidste Leveaar, han er deri næsten naaet op til den moderneste Malerkunst, i Frihed, det er mærkeligt at se at disse to dygtige Malere, Fr. Hals og Rembrandt begge malede bedre og bedre og allerbedst lige ved deres Død, jeg kan ikke frigjøre mig fra den Tanke, der stadig vælter ind paa mig, at de store Mænd altid har været og er en Slags Tidsmaaler for Menneskeslægtens Bestaaen, saaledes at de i de allerførste Tider (i Oldtiden) vare gamle naar de stod for Folket som lysende Exempler i en Alder af 75-80 Aar, i Renaisancen ved de 50-60 Aar og for vor Tid ved omtrent 35-40-45 det vil altsaa se ud som om man i vor Tid havde tilbagelagt Halvdelen af Menneskehedens Tilværelse, Menneskene vil existere ligesaa længe som de har existeret. ; men der kan naturligvis

sættes mange Indvendinger op mod den; men som sagt den vælter altid ind paa mig. Rembrandts "la Fiancé juive", 1662 staar ogsaa for min Erindring, saa tydelig som paa Galleriet, bedre Forsvar kan jeg ikke give, samtidig med at jeg forsikrer Dem min Beundring for det, ogsaa "les Syndics des drapiers (1661) skal jeg være villig til forsvare
En anden stor Maler "Jan Steen" vandt mit Hjærte fuldtud, hans Mesterværk "Som de gamle sjunge, pibe de unge" er Garsonligheden selv, Gemytligheden og Elskværdigheden. disse tre er Guderne i den gamle Hollandske Skole, og alt andet er Vandet, og flovt. Selvfølgelig er Pietir de Hoagh, van Meer o.fl. gode; men deres Øje har kun været en god sleben Fotograflinse, deres Hjærne har ikke spillet den Rolle som et Kunstværk bliver et Produkt af. I Haag var der et Billede af Roger van der Weyden, et saa stærkt Skønhedsslag har jeg endnu aldrig faaet af gammel Kunst, det var Nedtagelsen af Korset, den

stivkolde Kristus mod det hvide Ligklæde, (aa Herregud, jeg kommer til at tænke paa Rubens Nedtagelse i Antverpen.) det hører forresten til den Slags Billeder som ikke fotograferes, for det kan ikke betale sig.
Se det er det som har glædet mig i Holland og som, jeg vil haabe, vil sætte Spor i min Udvikling, to dejlige Byer og ti dejlige Malerier.
Nu glæder jeg mig til Hjemrejsen over Berlin og Dresden der kan jeg vel lægge ti til, og saa i Paris, skal Arbejdet fortsættes, jeg føler mig i mit Paradis der, og kommer rimeligvis aldrig hjem for andet end paa Besøg.
Desværre, jeg vilde gjerne, komme at besøge Dem, og Slott-Møllers; men som de vil forstaa bliver det en lang og kostbar Rejse for mig, modtag nu disse Par, som en lille Erstatning, jeg vil saa vente og haabe at De ikke denne Gang som sidste, snyder mig for et philosofisk Brev., Mange

Hilsener fra min Kone og fra mig til Dem, og Slott-Møllers hvis De ser dem, selvfølgelig staar jeg endnu fast ved mit Ønske om "Folk gaar til Kirke" jeg er overbevist om at de er for Beskeden.
Deres
J. F. Willumsen
Friheden
pr Hvidovre
ved Kjøbenhavn.