J. F. Willumsen
1904-08-28
Sender
Rudolph Tegner
Recipient
Jens Ferdinand Willumsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Hellerup. 28. August 1904.
6. Lemchesvej
Kære Willumsen.
Det er allerede længe siden jeg har modtaget Deres Brevkort fra Paris og jeg burde forlængst have takket Dem derfor – men jeg har været en 14 Dage paa Landet (nede på Laaland) og det Sted egner sig nu ikke til at sætte Pennen eller Hjernen i Svigninger.
Nu vil jeg atter søge at tage mig sammen og begynde at arbejde
skønt Guderne skal vide at jeg har tilstrækkeligt af at virke i dette usle Land – hvor man maa have Herkules-kræfter og Opholdessesdrift for at holde Tilværelsen ud.
Jo mere jeg oplever og seer jo klarere staar det for mig hvor vi faa, der søge op og udefter ere fortvivlet stillede i saadant et lilleputte Land, hvor ingen Kæmpehær kan gro ivejret af Mangel paa Næring og Lys. –
Hvor ussel er ogsaa hele
Kunstnerstanden, hvoraf igen vovede at sende indlæg i den Sag mod Bissen, Komitéer o.s.v., som jeg havde skrevet om – Kun Bladet Klokken 12 med en tølberagtig artikkel i vor faveur og Drachmann med noget 3 spalter lyrik-vrøvl til begge Sider – i Politiken, har omtalt Sagen. – ellers vrøvles der nu videre på den vante vis. –
Under saadanne forhold kan jeg ikke sige at jeg har synderlig Lyst til at slutte mig sammen med andre, da disse andre altid medbringe et saadant kvantum af bonde-snusfornuft saa de stinker i lang afstand.
Nej, vi maa lade være med at forfalde til unyttige Philosophier over hvorfor og for hvem vi lide og lave vore Værker – lukke øjnene for al den modbydelige grimhed og forbryderiskhed der omgiver os – søge at hærde os til
at staa fuldkommen allene, støtter paa vore egne Been gennem hele Livet; det vil da ogsaa nok vise sig at vi virke monumentalt.
Hvor gerne vilde jeg dog ikke vende dette Land Rykken og drage til Paris, men ak, det gaar jo ikke at sætte helbredet til naar jeg ikke har Penge nok til at kunde arbejde og spise mig mæt for dernede – jeg maa vente til der kommer bedre Tider eller jeg faar skrabet noget sammen til at komme bort for-
Hvorledes gaar det med de andre Lande i vor Udstillingssag? Har De noget Resultat eller løfter?
Kan jeg begynde at tænke paa at samle vore hjemlige Kinesere?
Jeg vilde gerne have lidt bestemt foreslaaet, at Sagen fra de andre Lande blev til noget; da vor Arbejde her jo ellers gaar ganske i vadsken -
Lad mig nu see, kære Willumsen de selv og Deres Kone har det taaleligt og lad mig snart høre fra Dem og den By jeg allene bryder mig om at leve i -
Deres hengivne ven Rudolph Tegner.