1948-12-26

26–12–48
Kære Willumsen!
Tak for Dit Brev af 23–11, det glæder mig at se at Dit Humør er godt og at Du er rask. Her gaar det godt, det vil sige vi er fornøjede og veloplagte; jeg arbejder fra tidlig Morgen og lige saa længe jeg kan se i Værkstedet. Vi har heller ikke haft det særligt koldt, men alligevel har vi brugt den overvejende Del af vort Brændselsforraad. Det indenlandske Brændsel er af en meget sløj Kvalitet, det hverken varmer

eller strækker til, og tilmed snavser det Skorsten og Varmekedel mer end ønskeligt. Vi haaber det er sidste Vinter vi skal bruge den Slags, og saa er det mere end doppel saa dyrt som udenlandske Koks.
Her er i det hele taget saa rasende dyrt, at man lige kun kan opretholde Livet. Skatterne og i særdeleshed Eiendomsskatterne er mer end tyngende, bliver det ved paa denne Maade maa tusinde af Mennesker gaa fra deres Huse; men hvor skal man gaa hen? Det er Spørgsmaalet.

Her sker ikke store Ting herhjemme for Tiden. Der er meget stor Modstand imod Indsamlingen til Dit Musæum. Ikke rettet imod Dig eller Dit Musæum men imod Stat og Kommune som stiller en saa taabelig Betingelse, at Kunstnerne skal skaffe 400.000 Kr for at føre Planen ud i Livet. Men denne Bestemmelse bliver jo nok ændret en skønne Dag, og saa har Komiteen begaaet den Fejl, at skrive til Kunstnerne, at man ønsker et “representativt Kunstværk” som Gave. Det støder os alle, hvem skal afgøre

om Gaven “er representativ!” Vi havde Generalforsamling i “den frie,” den var yderst kedsommelig, jeg gik inden Bordet blev hævet, de taler i Munden paa hinanden, og roser og savler hinanden til, saa man skulde tro, at det var en Samling, af de værste groserer. Det er ikke den frie Udstilling værdig. De jobber for Medalier og Ordner, de Kødhoveder. Nu ønsker jeg Dig et rigtig godt Nytaar med godt Helbred og meget Arbejdsglæde ogsaa for M-Bourret. De aller hjærteligst Hilsner fra
Olga og Din hengivne Ven
Siegfried Wagner.