1948-11-14

14–11–48
Kære Willumsen!
Nu er det længe siden jeg har hørt fra Dig, Du er vel ikke syg? Jeg har ligget paa Hospitalet for 4^de Gang og faaet en Efterbehandling men nu er jeg ogsaa helt rask og befinder mig udmærket, jeg kan nu være i Værkstedet hele Dagen lige til det bliver mørkt, destoverre begynder det at blive koldt og det er jo mindre behagelig naar man ikke har ret meget at lægge i Ovnen og det kniver det meget med, vi faar ingen Koks, forhaabentlig

er det sidste Vinter vi skal bruge indenlandsk Brændsel, (det har vi sagt lige fra Kapitulationen.) Ak og ach[!] Egentlig har jeg ikke meget at berette, men der er dog en Ting jeg vil spørge Dig om. Vil Du have at jeg indsender Din Block Buste til Foraarsudstillingen. Busten staar endnu her i Værkstedet og den bliver vel næppe opstillet før til Foraaret. Det er nemlig Staten som skal betale de 2000 Kr som Soklen koster og det har de nu tygget paa i mange Maaneder. Jo der er en Ting endnu som jeg gerne vil vide, Du vil vel ikke

fortælle mig hvorledes og af hvilke Kemikalier eller Stoffer du lavede din Jærnglasur paa Stentøjet af? Jeg vil gerne prøve om jeg kan lave noget med den sorte Stentøjsglasur. Det er vel ikke en “Hemmelighed” du ikke giver fra dig? Her i Danmark sker der ikke meget nyt, udover at alt bliver dyrere og dyrere men det er sandt, det er jo ikke noget nyt. Man maa slide paa Stumperne saa længe de kan holde sammen. Er du flittig som altid?

Nu skal jeg hilse Dig meget fra Olga, hun bevæger sig nu kun ved Hjælp af Stokken, men er elles glad og fornøjet. Vil Du hilse Madame fra os begge og modtag selv en hjærtelig Hilsen
fra Din hengivne Ven
Siegfried Wagner.