Menu

J. F. Willumsen

1943-02-16

Recipient

Siegfried Wagner

Document content

Awaiting summary

Transcription

Villa "Le Lido"
Route de Fréjus
Cannes
France (A∙M)       den 16 Februar 1943.

Kære Wagner og Olga Wagner
Jeg er meget bedrøvet over at min Veninde Karen er død. Vi har kendt hinanden fra vor tidlige Ungdom. Hun var kun 17 Aar da vi var sammen første Gang. Vi holdt meget af hinanden. Men saa kom hendes Hannover Periode, der skilte os noget. Det Venskab er altsaa nu ogsaa forbi, som flere andre og jeg bliver snart alene tilbage, og saa kommer min Tur. Jeg længes efter at vende tilbage til Danmark for at træffe Jer og de faa andre Venner og maaske finde nye Unge. Men hvorledes vil de strænge Vintre bekomme mig, vil jeg kunde taale dem? Her skinner dog Solen en Gang imellem, selvom Temperaturen gaar ned til Frysepunktet, den varmer alligevel saa meget at jeg kan staa og

male i den. Men i 15°s Frost?
Blomster skyder frem i vor Haven. Der er nu alle Slags smaa Blomster. Løgplanter særligt. Vintergækkerne er forbi, men til Gengæld er der Masser af Jeanetter, Paaskeliljer og andre Blomster som jeg ikke kender Navnene paa.
Tak for Dine to sidste Breve, af 25/1 og 1/2 43.
Blot at denne Krig var forbi at vi kan leve op igjen. Røde Kors Pakker synes at komme sjældent, og vi har kun meget lidt at spise.
Det er slemt med den Gigt som Fru Olga har. Jeg har en slem i mit Venstre Ben, den gør saa ondt at jeg sommetider ikke kan gaa, og Smerten tager paa Hjærnen.
Fra Mme Bourret skal jeg hilse mange Gange. Hun er en flink lille En. Hun klarer med stor Energi hele Husholdningen, Madlavning og Rengøring. Thi det er umuligt at finde Pige eller Kone. Hun slider sig op. Sommetider taber hun ogsaa Humøret og Modet.
Med mine hjærteligste Hilsner til Dig og Fru Olga
Din gamle Ven
J. F. Willumsen

Facts

PDF
Letter

Dansk

Cannes (Frankrig)
Lyngby (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Bog: Breve fra J.F. Willumsen til Siegfried Wagner 1905-46