1939-06-03

Kære Willumsen! Er det mig der er Dem brev skyldig, eller er det Dem, der har saa travlt, at det ikke bliver til privat brevskrivning? Jeg ved det ikke, men nu skriver jeg – Jeg vil høre om Deres sommerplaner, om Deres billeder i magasinet, som jeg nikker genkendende til, modner musæumsplanernes trivsel, ja kort sagt, jeg trænger til at høre om Dem!
Jeg ser Viggo Jarl ret ofte, og vi taler om Dem. Han ligger på vei til Grønland med sit vidunderligt indrettede skib, hvor jeg spiste til middag i forleden, saa hans knapt indrettede nye hus i Humlebæk, vidunderlig beliggenhed, hvor kan dog den mand altid finde det allerskønneste til opholdssted. Gid han vilde slaa sig til ro her en del af aaret, og blive den mæcen vi saa inderlig trænger til. Jeg tror det kommer, naar han blot kan faa sit hus i Paris solgt. Det binder vist mange af hans penge, som maa være utallige.
Nu tager jeg om en uges tid til omegnen af Helsingør, hvor jeg har noget jeg vil male. Et lille svip til Skagen omkring 18^de Aug. at afsløre Anna Anchers statue paa hendes 80aarige fødselsdag, er ogsaa i mine tanker. Er De og Mdm B. saa ogsaa deroppe?

Jeg har levet meget rolig [ivinter], i foraaret har jeg slaaet mig mere løs. Veiret er saa skønt, og alle de rigtblomstrende træer og buske opstemmer en. Vi har en smuk fransk haandtegnings udstilling, (foren. fransk kunst) og en udstilling af museets indkøb de siste 4 aar. Ellers er der "stille i Schipkapasset."
Gid De var herhjemme, vi trænger til den storm, der altid staar omkring Dem. Jeg synes at det politiske uveir der raader over alt lægger sig tyngende og dræbende over alt og alle.
Jeg haaber paa gensyn til sommer. Kommer de til København er der jo ingen vei ud til Helsingør, og de skal begge blive modtaget med aabne arme. Brev kan altid sendes her til Kanalen.
Og hermed sendes dette livstegn ud i verden, med hjærtelige hilsener til dem begge
fra Deres hengivne
Marie Henriques

Juni d. 3^die 39.