1918-04-19

19 April 1918.

Kære Willumsen!
Endelig har jeg taget mig selv i Nakken og mandet mig op til et Brev til Dem. Det er ikke fordi Viljen har manglet, men saa har der altid været et eller andet som skulde gaa forud. Hvorfor jeg nu netop idag skriver har ogsaa en anden Aarsag som jeg nu vil forsøge at klarlægge.
For c: 2 Maaneder (Febr) siden fik Bestyrelsen (Stevns, Berthelsen og jeg) et Brev fra “Grønningen” om at mødes med deres Bestyrelse for at drøfte Muligheden af en Tilbygning til den frie Udstilling, saaledes at hele Bygningskomplekset blev stort og anseligt. Under Foraarsudstillingen som skulde afholdes samtidig, skulde vi udstille hver i sin Del af Bygningen med hver sin

Indgang, hver sin Bestyrelse alt som sædvanlig, kun med en Adgang fra den ene Udstilling til den Anden. Udenfor Udstillingen var det saa meningen at leje Bygningen ud samlet. Det var nærmest Meningen at vi paa denne Maade skulde undgaa Konkurance.
At Grønningen trænger svært til en Afstivning er givet. De har ingen Steder at Udstille   Penge til en ny Bygning kan De vist kun rejse saafremt den frie vil anbefale Foretagenet.
Nu stiller Sagen sig for os saaledes. Den frie Udstilling mangler Fornyelse i en uhyggelig Grad. Deres Billeder mangler i en følelig Grad. Viggo Pedersen har overlevet sig selv og med ham flere

af de gamle. fr: Ex. Seligmann, Krebs, Susette o. s. v.
En Sammenbygning vil udadtil gøre Udstillingen mere anselig, representativ og interessant. Hele den frie Udstillings Bestyrelse er meget Stemt for Planen men der er nogle af de ældre som kæmper stærkt imod Planen nemlig Rohde og Struckmand.
Foretager vi en Afstemning saa tror jeg nok vi kan faa et simpelt Flertal, men saa gaar Rohde. Nu vil vi intet gøre før vi faa Deres Stilling til Sagen at vide. Det er for mig det afgørende om De stemmer for eller imod. De er jo dog stadig og i stigende Grad den frie Udstillings Centrum.
Men kære Willumsen, den frie gaar kunstnerisk ned ad Bakke. For ikke at rose Billedhuggerne for meget (som De nu vil se) er disse efter min ringe Mening de bærende; Trods den enorme

Ligegyldighed fra Publikums og de fleste Maleres Side.
Naturligvis er det Meningen, at binde Grønningenkunstnerne saaledes, at de ikke paa nogen Maade vil modarbejde os. Det vil jo heller ikke være i deres Interesse.
Gør mig nu den Tjeneste at lade mig vide Deres og Deres Kones Mening.
Det glæder mig at høre, at De nu sælger godt, det var ogsaa paa Tiden.
Paa den frie sælges der kolosalt. Iaar er der til Dato allerede solgt for 90.000 Kr. Kun Billedhuggerne sælger som sædvanligt intet. Den frie klarer sig ellers straalende. Vi tjener gevaltigt. Vi har snart afbetalt vor Gæld og anvender dog mange Penge paa Reperationer. Vi har saaledes iaar lavet Sidelyssalen

om til Ovenlyssal.
Det er Kjørboe som har være Arkitekten. Det har gjort en smuk Tilvækst til de øvrige Sale.
Ellers har jeg nu ikke mere paa Hjærtet.
Vi har i de sidste 1½ år jævnt godt at bestille, men nu er det ved at ebbe ud. Forhaabentlig kommer der snart noget nyt at lave.
Det er en dyr Fornøjelse at være Billedhugger.
Er De snart ked af at bo i Udlandet?
Der er vel ingen Udsigt til at De kommer hjem

saalænge Krigen Varer? Gid den dog snart var forbi.
Herhjemme har Krigen en Demoraliserende Indflydelse paa Menneskene. De flaar hinanden efter Noder. Men saadan gaar det vel allevegne.
Den eneste Maade man kan holde Humøret op paa er, at arbejde gevaltigt.
Tag nu og sæt Dem ned og skriv et længere Brev til mig, jeg

længes efter at se et Livstegn fra Dem.
Nu sender min Kone og jeg dem og Deres Kone de hjerteligste Hilsner og paa snarlig Gensyn.
Deres hengivne
Siegfried Wagner.

Kære Willumsen og Fru Willumsen! Ogsaa jeg vil gerne sende Dem en Hilsen; Jeg synes snart, det er saa utroligt længe siden, De var her begge To. Kommer der ikke nogle Statuetter fra Fru Willumsen?, eller er det umuligt at faa dem hjem?
Deres
Olga Wagner.