Udat.

Kære Hr. Willumsen! Først maa De undskylde at jeg ikke svarede Dem straks. Men Brevet fik jeg lige 24 Timer, inden jeg skulde afsted, og Tid havde jeg ingen af. Nu er det vel egentlig for sent at svare. Jeg vilde dog gærne sige nogle Ord om Sagen, ikke mindst fordi De saa venligt spørger om min ringe Mening, skønt jeg jo nok har den Fornemmelse,

at De er ene afgørende her. Jeg synes om Ideen i det nye Relief, jeg finder, at De rigtigt har grebet den tredobbelte Modstand mod Hørup, men jeg er ikke klar over, om Ideen har faaet en Form, der passer til dette Monument. Det er Bondeføreren, Møde-Taleren, som har foresvævet Dem som den plastiske Hørup - og De har ikke fundet og ikke kunnet finde Plads for Kunstneren, Skribenten, Tænkeren – hvad De nu vil kalde det. Som saadan kæmpede han mod Nationalliberalismen og Højskolen. Men jeg kan nu ikke lade være at indrømme Dem hvad jeg tidligere var utilbøjelig til, at "Træhesten"

spillede en vis Rolle i Hørups Agitation, forsaavidt han gærne gik ud fra Bondens ringeste Stilling og krævede det højeste for ham. Symbolet var saa brugeligt for ham som det er for Dem; det siger kort og godt: den mest nedværdigende Undertrykkelse, og Træhesten lod sig derfor ride under det Estrupske Enevælde.
Altsaa: paa den ene Side synes mig det nye Relief ikke ret udtryksfuldt, og paa den anden er jeg kommet til at lide det gamle bedre. Jeg vilde ønske derfor, at De blev staaende ved dette. Men maaske har De allerede bestemt anderledes.
Venligst Hilsen
Deres ærbødige
Edv. Brandes