1939-03-13

13 Marts. 1939.
Kære Willumsen! Jeg føler trang til med et par linier at sige Dem, hvor imponeret og begeistret jeg er over Deres udstilling i den frie. Det kalder man at slaa et slag! Naar jeg tænker paa, at den syge mand paa Rigshospitalet ifjor, og den kæmpe, der paa nogle Maaneder har frembragt en saadan række storslaaede billeder – da maa man isandhed undres. Til lykke! Det maa da kunne fremme musæums planen.
Jeg har det meget bedre, det ved jeg vil glæde Dem. Jeg føler det, som jeg var ved at overvinde følgerne af overanstrengelsen nede i Rom. En deilig følelse. Nu har jeg ogsaa isinde at begynde for alvor at arbeide igjen. Naar nu blot sol og foraar kommer, saa bliver man nok et nyt og bedre menneske. – Jeg talte forleden en

passant med Struckman, som sagde, de kender hans snurrige maade at udtrykke sig paa: ça marche! Naar blot vor elskede mester vil tage musæet til de 300.000! Saa bliver det mulig.
Har De reiseplaner, og hvilke? Jeg haaber, De ser Viggo Jarl, og nyder godt af alle hans herligheder i Cannes. Jeg havde det saa hyggelig med ham, da han sist var her i København. Jeg har skændt paa Karen Hannover, at hun aldrig skriver til Dem. Jeg haaber nu hun har gjort det. Hun er barok, sød og morsom som altid.
Fru Carl Nielsen kørte mig igaar hen til nogle fælles bekendte, – jeg ryster altid for mit unge liv, naar hun er chauffør, men hun kører med urokkelig overbevisning om sin egen dygtighed og sikkerhed som saadan.
Hils Mdm. B. Begge hilses De af Deres hengivne
Marie Henriques