1913-05-10

10 Maj 1913.
Kære Viggo Pedersen
Tak for Deres elskværdige Brev; jeg føler naturligvis noget Samvittighedsnag over at jeg svigter Dem i Arbejdet; men jeg ved at De sagtens klarer det Hele uden mig; hvis det lader sig klare -
Naar jeg trækker mig ud af Byggeudvalget har naturligvis Beslutningerne paa Generalforsamlingen gjort sit dertil; men de var dog kun den lille Draabe som fik Bægret til at flyde over.
Jeg har i de sidste 10-15 Aar haft en umættelig Trang til Samhørighed, til Kammeratskab, til fælleds Optræden. Det var en underlig "rund" Følelse som altid fyldte mig. Jeg maatte arbejde hen til store ideale Tilstande for Kunsten. Jeg startede Billedhuggerforeningen, malende Kunstneres Selskab, jeg forsøgte at skabe et Kunstnerraad, de Frie Billedhuggeres Tilslutningen til den Frie Udstilling var ogsaa et led deri m.m. Tiden har vist at alt mit Arbejde er spildt, men den har ogsaa vist mig at Aarsagen til al denne Splittelse og dette Had imod hinanden, og dette Tyrani imod den frie Personligheds Udvikling ligger i Afholdelsen af Fælledsudstillinger, hvor den ene absolut maa tale i Øst naar den anden taler i Vest, hvor Ramme støder til

Ramme.
Jeg er led og ked af al Udstillingsvæsen og Udstillingskammeratskab, hvor man er lukket inde i en Æske med nogle Folk, som skal have Fælledsinteresser samtidig med at de er hinandens Handelskonkurenter. Det vil sige Venner og Fjender paa samme Tid.
Naar jeg har meldt mig ud af Byggeudvalget er det en Følge af at jeg har tabt Troen paa Kammeratskab i Kunst. – Og Konsekvensen bliver at jeg ogsaa maa ophøre med at udstille paa Fælledsudstillinger her i Landet. Derfor maa De ikke blive forbavset naar jeg nu benytter Lejligheden til at fortælle Dem at jeg tænker meget stærkt paa at trække mig ud af den Frie Udstilling fra den 1^ste Juli at regne. Den 7 Sept iaar naar jeg de 50 Aar og jeg synes at det saa kunde blive en passende Anledning til at begynder den anden Halvdel af mit Aarhundrede med virkelig at være “En af de Frie” og at bruge mine Kræfter til at staa fuldstændig ”Ene” og ikke mere tro paa det dumme Kammeratskab. Men De skal om den Sag hører nærmere fra mig, naar jeg er kommet til Klarhed over om jeg virkelig har de Kræfter der hører til for at gennemføre denne Ide.
Med venlig Hilsen
Deres hengivne
J.F. Willumsen