1914-05-27

DEN FRIE UDSTILLING.
Kjøbenhavn, Nørregade 27, den 27 Maj 1914

Kære Willumsen!
Velkommen tilbage til Hjemmet   jeg haaber at alle har haft en god Rejse og komne raske tilbage.
Jeg har ikke svaret Dem paa Deres Brev, da jeg har haft ganske uhyre travlt. Derimod har jeg to Gange været i Deres Hus for at udvælge og for at afhente Billeder. De store kunde jeg da ikke medtage noget af, fordi jeg kørte med en Motor omnibus, hvori de ikke kunde komme ind. Men vi vilde meget gerne have Bjergbestiger-

sken. Fysikeren havde jeg ogsaa ment, vi burde have, men vi har i Stedet beholdt Stenbrudet, som vi nu en Gang havde inde paa Udstillingen, og som synes mig smukkere.   De badende Drenge var saa stort, at vi ikke kunde rumme det, og naar De, som jeg haaber De gør, kommer ind og glæder Dem over deres udmærkede Bygning og ser hvor skønt den ligger i Landskabet og hvor god den virker indvendig, vil De forstaa, at med det store Billedstof det giver at afholde en retrospektiv Udstilling – selvom ikke alle

Medlemmer deltager - er der Grænser for hvad der kan være i Bygning[en].
Men med Familiebilledet   Stedbrudet, Bjergbestigersken, Kirkebilledet, den mørke Señora   et Schwetser Landskab, Oliven træerne, et Portræt af Deres Hustru, og et af Deres lille Pige med Dukker, foruden en Zigeuner tøs og en Sangerinde i gul Kjole (uden Ramme forresten) er der en anseelige Runde af Billeder - og dertil en Væg fuld af Studier, Aqvareller og Tegninger, der virker udmærket smukt, saa De er rigt og straalende repræsenteret, som De ogsaa bør være.
Der er 7-8 mindre Ting jeg gerne vilde have Lov at

bringe tilbage naar Bjergbestigersken kommer ind; Væggen blev smukkere uden dem, saa gode de iøvrig var.
Men nu maa De endelig – ogsaa for Katalogens Skyld der nu skal i Trykken – selv se hvad De synes derom og selv tage Dem af Resten. Thi jeg har lidt mere at gøre end jeg kan overkomme og er rentud sagt overanstrængt. Men det har glædet mig at faa Brev fra Dem og det morede mig uhyre meget at se Deres Billeder igennem paa en saa indgaaende Maade som man gør naar man vælger blandt dem. Jeg havde Rostrup Boyesen med, for at være vis paa at jeg ikke var for ensidig. Jeg haaber meget De vil bifalde vort Udvalg. Det

[er] saa sin egen Sag med et saadant Hverv; Man maa først vælge efter sit eget Tykke men saa ogsaa prøve et sætte sig ind i hvad Kunstneren formentlig selv kunde tænkes at vælge.

Jeg tror Udstillingen bliver køn og er stor, og ganske festlig. Men vi mangler enkelte. Deres kunde vi umulig have undværet.
Venligst Hilsen
Deres hengivne
Viggo Pedersen.