1911-11-26

F.T. Humble Præstegaard
Langeland.
Kære Willumsen.
Jeg tvivlede jo ikke paa at Mr. Roberts skulde før eller senere – afsløre sig som den Nar og Nichtswürdigkeit som han er.
Heller som tvivlede jeg paa at N.V. Dorph jo nok skulde lave nogle Intriger. Han nærmer sig sikkert hurtigt til Mortensen i Capacitet.
Altsaa!
Wentorf og Vilh. Th. Fischer kan der jo nok være nogen Grund til at indbyde, navnlig den sidste; Brasen synes mig at være et Numer for stivt.
Comitéen er jo et saabart Punkt. Jeg har hele Tiden været ked af dens tilfældige Præg, den er jo ikke decorativ helt igennem, hvad den lille Schouboe's scandaløse Optræden den Aften i Bristol godtgjorde.
Jeg vilde ønske vi havde faaet talt noget om den Ting i sin Tid inden det var for sent. Jeg havde mest Lyst til at vi skulde faa Skovgaard og ikke Dorph,- det er helt for galt at hans Intrige skal skaffe ham den Sejr, som det vel for ham vil være.
Men Skovgaard siger temmelig sikkert Nej.
En Ting er jeg ganske sikker paa:

De bør paa ingen mulig Maade træde tilbage. Det vilde være at give Dorph alt for frit Spil:
Saa at han føle sig selvskreven til at være Præsident, kort sagt trænge sig endnu mere frem end han har gjort.
De maa blive, men hellere fl[e]re. Om galt skal være tage Brasen med, De kan jo altid selv bestemme hvad han skal udstille.
Han har jo lavet ét smukt Billede: Køerne der brøler om Morgenen ud over det stille Vand hvor Baaden med Malkepigen kommer roende.
De venligste Hilsner fra Deres hengivne
Johannes Kragh
Hils Fruen.