1905-04-23

Paaskedag.
Karlsberg.
Hillerød
23/4-05

Kære Villumsen!
Tak for Deres gode Brev. Det gør mig meget ondt at De har maattet sende Deres Arbejde til München som Ilgods. Jeg vil bede Dem lade mig vide, saa snart De faar Regningen, hvor stort et Beløb den lyder paa. Saa skal jeg se hvad der er at gøre for at bøde paa dette. Jeg ved ikke hvem der er nærmest til at hjælpe paa det. Fejlen er, at ingen har Ansvaret,

18 Nvbr mener aabenbart, at vi har stillet os separat, og at vi derfor maa støtte os selv i alt det forretningsmæsige. Vi har trot at 18 Nvbr, der havde Pengene og var Indbydere ogsaa sørgede for det praktiske, og at det kun var i at censurere, vi stod for os selv. Da det viste sig, at dette ikke var opfattet saaledes af 18 Nvb's Sekretair, mødtes vi i en Fart og skaffede Blanketter tilveje og formaaede Henrichsen til at sende dem ud fra Contoret til alle Medlemmer. Dette er altsaa ikke sket.

Vi gik og ventede paa at blive tilsagt til Censur, men ingen mælede et Ord.
J Skovgaard og Hammershøj som bor i Kjøbenhavn tog sig ikke deraf, saa rejste jeg ind og aftalte et Møde og vi kom da samm[en] og censurede de indkomn[e] Sager.
Der var intet af Dem og intet af Fru Carl Nielsen. Jeg skrev saa til Dem efter at have talt med hende – tilfældigvis, thi i Aviserne stod at hun laa dødssyg i Athen, men til min Forbavselse traf jeg hende i et Selskab en aften! Da jeg skulde af-

sende Brev til Dem kom et Kort fra Henrichsen fra Dem.
Jeg skrev saa et andet Brev som De har faaet.
Ulykken er at vi ingen Forbindelse har med 18 Nvbr der er Kunstnernes Fagforening.
Vor Medlemmer er for fornemme til at regne med den. Men i praktiske Sager er det nu en fordelagtig Forening at have. Jeg har været Medlem der i mange Aar.
Nu skal jeg forklare Komiteen det hele og se at faa i altfald en Læmpelse for dem. Men lad mig først vide

II
hvad det beløber sig til. Saa skal De faa Svar.
Jeg skal ogsaa tale med Henrichsen derom. Vil den fri Udstilling staa isoleret, maa den ogsaa have sin forretningsmæsige Fremgangsmaade i Orden.
Göteborg Udstillingen var jo af en anden Art. Jeg blev af Kammerherre Lagerberg deroppe (hvem jeg ikke kender) opfordret skriftlig til at bistaa ham med at skaffe en dansk Udstilling i Kunstforeningen deroppe. Jeg var ikke rask og tiltroede mig ikke Compe-

tence til at udvælge Arbejder men bad ham, (jeg var ogsaa travlt optagen og havde ikke Tid tilovers) henvende sig til en god Maler i Kjøbenhavn, fr. Ex Viggo Johansen, der ogsaa er godt inde i svenske Kunstforhold. Johansen paatog sig det men paa det Vilkaar at Valget blev overladt ham alene, som den Maade der gav den bedste Garanti for en harmonisk Udstilling.
"En anden Gang kan saa en anden Mand vælge efter sit Syn" sagde han. Selv hørte jeg intet mere

derom, før jeg af Avisen saa dette. Johansen har derfor ene udført dette Hverv og han har haft stor Møje og vist stor Samvittighedsfuldhed. Men om han ikke har medtaget Arbejder af nogen Kunstner i Udlandet véd jeg ikke. Billederne har jeg ikke set, men der var en hel Del Udstillere fra den fri Udst. det saa jeg i Katalogen.
Man har altsaa ikke kunnet indsende Arbejder selv, men man er bleven indbudt. Pladsen var nok indskrænket, og en Del Kunstnere

har han maattet springe over. Muligvis har han ikke turde paalægge Kunstforeningen alt for store Transport udgifter; det blev den nok endda ret dyrt.
Jeg holder meget af Deres Billeder iaar. Langt mere end af det, De sender til München. Det vil jo staa som en hel fremmed Fugl bl. de andre skikkelige danske Billeder. Jeg tilstaar, at medens jeg fandt stort Behag i adskillige af den Række Aqvareller fra Alperne, De hint Aar udstillede, var enkelte mig ganske uforstaaelige,

III
og dette store Oliebillede var mig en complet Gaade. Men der er jo ikke Spørgsmaalene, at De ogsaa hvis det var komm[en] til Censur, vilde havde faaet det med. Man maa jo ikke censurere alene efter sin Smag men med Forstand og indrømme Berettigelsen af fremmede Synsmaader naar der øjensynlig er stor Alvor bag Bestræbelsen. Derimod er Bjergbestigersken saa overordentlig forstaaelig, og de mindre Aqvareller henrivende i

Følelsen, og der er ment og lagt noget i dem mere end den for Øjet smukke Samstilling af Farver og Linier. Jeg tror De havde Betingelse nu for at faa fat i Folket. Men jeg tror at dertil fordres en Følelse af Samhørighed og af Fordybelse i Folkets Aand. Og tro mig, i den danske, den nordiske Livsbetragtning, i dens Udslag gennem Historie Poesi, Religion er der Guldgruber for Kunsten.

Dette tabes til i det fremmede, og vi trænger til Mennesker i Kunsten der vil mere end det maleriske, vi trænger til en – i god Forstand – folkelig Kunst. Jeg skal tale med Rhode og andre om det var muligt at sætte noget paa Benene for Dem. De Pokkers Grosserere – i den Klasse Medborgere er der mindst af alle Sans hverken for det folkelige eller monumentale. Men jeg vil tale med nogle som har Erfaring i saadanne

Sager. Jeg vilde være meget glad om den Bjergbestigerske, i hvilken jeg ogsaa ser noget symbolsk, noget forjættelsesfuldt, kunde erhverves herhjemme. Men – gør Dem ikke nogen Forhaabninger for ikke at faa Skuffelse!!
Det er sandt – jeg fik ogsaa fra Tegner en Opfordring til at støtte en international Salon i Paris. Jeg forstod ikke Trangen og Meningen. Jeg bad mig fri men erklærede mig villig i Mangel af Andre til at træde til.

Et dette blevet til noget og er det af Værdi. Jeg kender ikke Forholdene nok til at have en Men[in]g derom.

Kan De ikke faa anden Læmpelse med den dyre llgods Transport, vil jeg se om vor Censurcomite kan skaffe noget tilveje.

Venligst Hilsener
Deres Viggo Pedersen