1950-03-14

13–3–50
Kære Willumsen!
Tak for Dit sidste lange Brev, og den hurtige Besvarelse! Jeg skulde have skrevet til Dig for flere Dage siden, men der er saa mange Ting, som har lagt sig hindrende i Vejen. Idag er jeg gnaven og fornærmet, saa burde jeg ikke skrive, men jeg maa se at overvinde. Grunden til min Forstemthed er følgende, i en hel Uge har vi haft Solskind og mildt Vejr, og Haven vrimler af Foraarsblomster og saa – idag da jeg vaagnede, Sne overalt og en bidende Kulde. I Atelieret har der været

saa koldt at Fingrene næppe kunde holde paa Værktøjet. Det befordrer ikke Arbejdslysten. Metrologisk Institut melder, forsat koldt Vejr. Det er Aarsagen til min Livslede idag.
Foraarsudstillingen aabnede da, der siges den er god, Mand og Mand imellem, men det er ogsaa alt det man hører om den. Jeg har ikke hørt “for eller imod” dine Billeder. Man interesserer sig ikke for Kunst herhjemme for Tiden. Det eneste som staar paa Dags-

ordnen er Valg. Kommunevalg. For eller imod de høje Skatter. Gid Fanden havde disse Skatter. Her er ikke til at leve i Øjeblikket. Alt skrues op. Maden bliver dyrere og dyrere og Slagterne federe og federe og rigere. De breder sig i flotte Automobiler og erklærer samtidig, at de sætter Penge til ved at holde Forretningerne aabne. Det er jo det som altid finder Sted efter store Krige. Den eneste Fornøjelse som er os andre dødelige beskaaret, er at staa

i sit Værksted og arbejde og blæse Folk et Stykke.
Jeg har vist glemt at fortælle Dig, at Du ikke fik besøg af Jais og hans Kone, da de var i Sydfrankrig, hun blev nemlig syg dernede og de maatte rejse hjem, og saa døde hun kort efter Hjemkomsten. Det var trist og nu ved Du Aarsagen.
Nu maa jeg slutte iaften, jeg fryser fra Hoved til Fod. Mere næste Gang.
Hjærtelig Hilsner fra Olga ogsaa til M^–Bourret.
Din meget hengivne
Siegfried W.

d. 14/3– Politiken er lige kommet ind ad Døren og den bragte Billedet af Block, og her er det.
SW.