Menu

J. F. Willumsen

1904-04-26

Modtager

Oscar Matthiesen

Dokumentindhold

Willumsen har sendt Matthiesens freske hjem til Danmark. Fresken blev ikke udstillet på Salonen, og Willumsen gør opmærksom på, at fresker er for kedelige og matte i farven til at vinde indpas på en salon. Willumsen påpeger, at de nordiske kunstnere generelt ikke er velsete på Salonen. Han ønsker dermed at lave en fast årlig udstilling for udenlandske kunstnere i Paris. Matthiesen, Hentze og Wagner agter at etablere en ny alternativ udstilling i København, men Willumsen er skeptisk overfor ideen. Han er dog ikke afvisende overfor at gå ind i et kompagniskab med Matthiesen om fresker, men han beder Matthiesen komme med nogle forslag.

Transskription

59 avenue de Saxe
Paris.
26 April 1904

Kære Matthis
Igaar var jeg ude og pakkede Dit Billede ind. Det var i godt Stand. Saa det vil nok komme Dig i Hænde uden at have taget Skade. x) x) Jeg har bedt Jonemann om at sende det tilbage til Dig.
Naar det har været saa længe inden jeg fik det gjort, saa er det foruden de store Omstændigheder der altid er ved sligt her, dog væsentlig Taulows Skyld; Han lovede nemlig at gaa ud og se paa det og sende mit et Brev med sin Mening. Har har ikke set det,

eller i det mindste ikke sendt mig noget Brev. I det hele taget: havde Du ikke hørt efter Taulow; men efter mig, saa havde det maaske nu hængt paa den anden Salons Vægge. Jeg tror ikke efter hvad jeg og andre har erfaret, at Taulow gør det allermindste for sine Landsmænd.
Din Freske var rigtig god; men kedelig i Farven. Og skal et Billede antages her i Paris, saa skal det absolut være godt i Farven, om det er noget Skidt i andre Henseender, har aldeles intet at sige. En god Tegning   en god

Form   et godt valgt Menneske ect   er aldeles ligegyldigt, det virker snarere kedeligt. Der maa være noget ekstra; Det gør intet at det er Karikatur, intet at Farven er falsk, naar blot Billedet virker som morsomt, eller som en Parfume.
Forøvrigt er der ingen rigtig Mening i at sende en Fresko som Stafelimaleri herned. Der er ingen der ser paa Fresken fordi det er Freske. Det er alle ligegyldigt, der ses paa den som paa andre Billeder, og stilles samme Fordring til den som til Oliemalier. De matte

Overflader er ikke længer paa Moden det var i Puvis de Chavannes Tid. Nu holder man af de mørke saftige Farver tvertimod. En stor Freske er udstillet af en Mr. Marzocchi de Bellucci, den er rimeligvis hængt daarligt fordi dens matte Farver ikke klæder Udstillingens Ensemble. I det Hele er vi Udlændinge fra Nord ikke velsete paa Udstilling. Jeg har faaet en daarlig Plads   ogsaa Tuxen ogsaa Valborg, Diriks og andre. Man lider ikke vore Bestræbelser.   Som en Hemmelighed vil jeg derfor betro Dig at jeg agter at lave en Udstilling

af fremmede kunstneres Arbejder en aarlig fast Institution. Exposition des Etranger. Væsentlig beregnet paa Skandinaver, Tyske Engelske og Amerikanere. Ideen har vundet stor Tilslutning. Og jeg er i Arbejde med at faa den realiseret. Der er ingen Mening i at Franskmændene bliver ved med at bestemme Jordens Kunstsmag. Ogsaa vi germansk angelsaksiske Folk har Bestræbelser der er gode og som er stik imod Fransk Smag. Men da Paris er Kunstcentret og Franskmændene ene sidder i Censurkomitéerne er vi afhængi[ge] af dem. Og det skal være forbi, saavidt det staar i min Magt.

Hvorledes gaar det med Jeres Forsøg paa at lave en ny Udstilling i København. Jeg tror ikke at der er rigtig Trang til den. Allerede “den frie” er for meget. Ogsaa kan I faa udstillet alt hvad I laver, det er ikke nu som det var i sin Tid at de unge ikke kunde faa udstillet paa Charlottenborg og derfor maatte selv gøre en Udstilling. At lave en Udstilling fordi man ikke synes om den Kunst der udstilles paa de eksisterende Udst. lader sig neppe gøre med Held.
Da Du ikke syntes om at faa mig med i Kompani om Fresken

talte jeg ikke mere om den Ting, det maatte Du jo bestemme. Jeg vil selvfølgelig gærne; men jeg har forøvrigt slet ikke tænkt igjennem, hvad det vil sige at være i Kompani om at lave Freske. Derfor lader jeg Dig om at komme med nogle Forslag. Den første Betingelse for at danne et Kompagniskab maa vel være den at der er Bestillinger at udføre. Er der ikke det er der jo ikke noget Forskel paa at være i Kompagni om Fresko end at være i Kompagni om Oliemaleri. Og at være to om at lave et

Oliemaleri vil sige at en laver Figurer en anden Landskabet eller lign. Men lad mig høre noget fra Dig derom. Jeg er i Dag saa nervøs og træt at jeg har ondt ved at skrive, saa Du maa undskylde mig. Det er Lachmanns Billeder der tager saadant paa mig. De bliver færdige om en 8te Dage. Det glæder mig at høre at Misse har det godt, saa kommer i maaske snart herned. Jeg skal hilse Jer begge rigtig varmt fra Edith og vær selv hilset fra Eders gamle Ven
J.F. Willumsen

Omtalte genstande

  • J.F. Willumsens maleriserie: Moder og datter i tre alderstrin (1904)   Olie på træ. Privateje