J. F. Willumsen
1899-08-05
Afsender
Jens Ferdinand Willumsen
Modtager
Oscar Matthiesen
Dokumentindhold
Willumsen er lige hjemvendt fra Moselengen, hvor han besøgt to keramiske fabrikker. Han har intet set til Matthiesens halvkusine på Bing & Grøndahl. Kunstindustrimuseet har afvist at modtage Kilden med den dybe tone, da tegningen er mere et kunstværk end et kunstindustrielt værk. Willumsen bekræfter desuden, at hans mor, ligesom Matthiesens, er død.
Transskription
Børsgade 48. 1 Sal.
Kære Matthies
Ved min Hjemkomst for et Par Dage siden fandt jeg Dit Brev; derfor har jeg ikke svaret paa det før.
Den unge Dame: Frøken Hovgaard, som Du omtaler og som skal være kommen paa Fabrikken, har jeg ikke set noget til der; men forøvrigt, naar hun ikke kommer paa min Afdeling, for Arbejder til Verdensudstillingen, saa vil jeg intet faa med hende
at gøre, saa jeg kan ikke tjene Dig i at tage mig af hendes Opdragelse.
Jeg beder Dig saa modtage min Deltagelse i Anledning af Din Moders Død, jeg kan føle med Dig, min Moder døde netop i de samme Dage.. Det er tungt at have set og talt med sin Moder for sidste Gang.
Juliette er altsaa kommen hjem og bor ude i Villaen i Hellerup. Det er pinligt at vide hun er her og daglig bringer Vennerne mig Beretninger derude fra, og søger
at paavirke, ved at sætte mig ned og hæve hende. Jeg længes kun efter Foraaret igjen, saa kan jeg forladet dette Land, som aldrig har forskaffet mig nogen Glæde.
Min Tegning til Kunstindustrimuseet, som Du vistnok saa da Du var heroppe, og som [er] en Bestilling, har det ikke villet modtage, med den Motivering at den var for meget et Kunstværk og for lidet et kunstindustrielt Værk. Det er første Gang at man har refuseret mine Arbejder fordi de vare for Gode.
Her er ikke værd at arbejde, bliv borte, i Særdeleshed da Du har slaaet saa godt an derude.
Jeg kommer lige fra Moselegnen, hvor jeg har været for at lave Prøven til Th. Museum. Jeg tror at den bliver god. Skal Du ikke snart lave Din? Kan Du lade være med at have Nag til mig, fordi jeg fik den Ide med Lerpladerne?
Modtag mine bedste Hilsener.
Din Ven
J.F. Willumsen
5 August 1899
Fakta
PDFDansk
Frida Hovgård
Kunstindustrimuseet
Thorvaldsens Museum
Angelique Friederikke Caroline von Staffeldt
Ane Kirstine Willumsen
Juliette Willumsen
- J.F. Willumsens første villa. Hellerupvej 49, Hellerup
- Kunstindustrimuseet. H. C. Andersens Blvd. 22, København
- Thorvaldsens Museum. Bertel Thorvaldsens Plads 2, København
- Mosel (Flod)
- Verdensudstilling i Paris (1900)
J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/4 - M
Omtalte genstande
J.F. Willumsen: Kilden med den dybe tone (1898)
Akvarel, 100 x 150 cm.
Designmuseum Danmark