Menu

J. F. Willumsen

1914-03-21

Dokumentindhold

Ravensberg har overvejet at rejse ned til Willumsen i Tunis, men han har besluttet sig for at blive i Catania, hvor han nyder at være. En række af byens unger har generet ham under arbejdet, og han har derfor kæmpet med at færdiggøre sine malerier.

Transskription

Al Illmo Signor Pittore
J. F. Willumsen
Hotel des Etrangers
Tunis
Tunisia

Lørdag 21/3.   Kjære Willumsen
Hjærtelig tak for Deres kort, der ogsaa brugte 5 dage forat naa mig, det har gledet mig overordentligt at høre fra Dem, jeg troede de ganske havde glemt mig, ligeledes takker jeg dem for kortet til Palermo, som altsaa ligger der og venter. Jeg har siden jeg fik deres kort gaaet i en stærk tvivl om hvad jeg skulde gjøre, en aften havde jeg saagar bestemt mig til at reise, men saa saa jeg igjen noget nyt her i Catania,

og jeg syntes ogsaa det var noget sent at reise nu da vi er kommen til Marts maaned, [D]e maa aldrig tro jeg svigter Dem, men jeg synes det er for sent. Naar kommer De tilbage hertil? Jeg mener til Sicilien eller Continentet. Gidder De skrive et lidet kort herom naar De faar dette. Jeg bliver endnu vel en 12 a 14 dage her, men da maa det være slut. De har misforstaaet mig naar De tror jeg har malet noget godt endnu her, jeg har nemlig været uheldig med mine arbeider, men jeg har havt meget at kjæmpe med en hærskare af unger og andre mennesker har generet mig meget under arbeiderne
Catania har været er herlig by alligevel for mig, jeg har lært meget og med rædsel tænker jeg paa Taormina, det eneste der forsoner opholdet der var det hyggelige venskab med Dem og Deres frue. Skriv et par ord om Deres planer.
Fik et telegram fra Fahlstrøms angaaende Papalardos billede, Papalardo er gaaet ned til 250 lire, men jeg hørte senere intet. Trænger [D]e farver, bare skriv, jeg skal sende herfra hvad [D]e ønsker.
Med masse hilsener til Dem og Deres fru og smaapigerne, som jeg haaber har det godt.
Deres hengivne ven Ravensberg

En altid sikker men noget sen adresse er Circolo Scandinavo, Roma.

Fakta

PDF
Brevkort
Catania (Italien)
Tunis (Tunesien)
  • Catania, Italien
  • Palermo, Italien
  • Taormina, Italien

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/III/1 - R