Menu

J. F. Willumsen

1916-01-21

Dokumentindhold

Jerichau er rejst hjem til Danmark, mens Sigrun er blevet i Madrid. Jerichaus udstilling på Den Frie er aflyst pga. en fejl i postgangen. Det skal nu afgøres, om Jerichau kan udstille som gæst på Den Frie. Han beder i denne anledning om Willumsens stemme. Jerichau vil meget gerne gifte sig, og Sigrun kommer sandsynligvis til Danmark i marts.

Transskription

KØBENHAVN D. 21-1-1916.
Kære Hr Willumsen.
Jeg er da endelig kommet hjem, efter en ret besværlig Rejse paa 13 Dage gennem Frankrig – Svejts – Tyskland. Jeg antager De med Deres Hustru og Børn godt ankom til Nizza – og nu nyder Fåråret og det gode Vejr der medens vi herhjemme som sædvanligt vandrer i Slud og Regn fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Det er ikke absolut fornøjeligt at komme hjem, især fordi jeg har haft det frygtelige Uheld, at den frie Udstilling er lejet ud til andre fordi Telegram og Brev, hvori

hvori jeg acsepterede Betingelserne om Lejen fra 15 Febru – 8 Marts, aldrig er nåete her til Danmark. Kun derfor tog jeg jo hjem.!
Alt er optaget her – ikke engang et Atelier er det muligt at få.
Jeg er nu blevet foreslået som Gæst til den frie Udstillings Forårsudstilling – og senere eventuelt Medlem, og det vilde være en Løsning jeg selv vilde være aller gladest ved. Nu vilde jeg gærne bede Dem om De vil give mig Deres Stemme, ved denne første Afgørelse som Gæst; De kender jo en lille Smule til mine Arbejder – og De ved hvor meget der er gået i Stykker for mig – ved mit Uheld. - bladt andet

vilde jeg så gærne kunde gifte mig. Jeg kan så selvfølgelig kun udstille en mindre Del af mine Arbejder – og så til Efteråret måske have en egen Udstilling – men udstille nu til Foråret jeg. Da det vistnok haster vilde jeg være forfærdelig glad om De vilde sende et Telegram hjem; men for en Sikkerhedsskyld også sende et Brev, da der af Erfaring bliver holdt mange Telegrammer tilbage – især af den Slags hvori der kun står "Ja" eller "Nej"
Min "Kasse" med Billeder ankommer en af disse Dage, Skibet

er da heldigvis ikke løbet på Nogen Mine endnu. Men en lille Måned har det været Undervejs. Fru Schalburg blev jo tilbage i Madrid, men kommer sandsynligvis til Marts, helst når jeg har fået lidt ind i "Kassen" for Antikvitetsskramlet.
Vil De hilse Deres Hustru og de to søde Pigebørn meget fra mig, med de venligste Hilsener fra Deres hengivne
Jens Adolf Jerichau

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/1 - J