Menu

J. F. Willumsen

1916-07-15

Afsender

Gerda Madvig

Dokumentindhold

Det glæder Gerda Madvig, at Willumsen er tilfreds med pressemaskinen. Han har tilbudt hende nogle tryk som tak for hjælpen, hvilket Madvig med glæde tager imod. Hun er i Clohars-Carnoët med sin datter Edith, som udvikler sig godt i disse omgivelser. Madvig har dog ikke haft tid til at udføre arbejder her endnu.

Transskription

15 Juli 16
Kære Willum
Jeg er meget glad for, at De er tilfreds med Pressen, for jeg var jo lidt ængstelig inden jeg hørte noget fra Dem. - Tak fordi De vil give mig nogle Tryk. De vil være meget velkomne. De skylder mig virkelig ikke noget for den Smule Ulejlighed,

men jeg siger skam ikke nej, naar De tilbyder dem. Jeg er meget spændt.
De vil være særlig velkomne paa mine tomme Vægge her. Jeg har endnu ikke faaet Tid til selv at udgyde mig som under mit lange Ophold sidst hvor jeg selvfølgelig lavede en Masse Mesterværker! –
Charles har vist skre-

vet et Par Ord til Dem. Ja, han er jo sluppet heldig ud af Helvedet. –
Og nu kan vi jo være rolige. Han har været her, Permission
- Edith og jeg bliver paa samme Sted som i fjor. Det er et sundt Liv for hende og hun udvikler sig godt. Det gør Deres vist ogsaa i det herlige Ville-franche. Hils dem

og Edith den store.
Det er snart længe siden jeg har set hende. -
Med Hilsen til Dem selv og tak for det tiltænkte.
Deres Gerda HM.
Villa Miramare
Douëlan pr. Clohars
Finistère

Fakta

PDF
Brev

Dansk

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/4 - M