J. F. Willumsen
1893-03-12
Afsender
Jens Ferdinand Willumsen
Modtager
Johan Rohde
Dokumentindhold
Rohde og Willumsen har ikke skrevet sammen i et år, og Willumsen meddeler, at Den Frie Udstillings lokale og udvalg sidste år skuffede ham. Han har haft travlt siden da og arbejdet på Jotunheim, hvilket har taget længere tid end forventet. Willumsen beskriver værket for Rohde. Han udstiller for tiden på Salon des Indépendants, og han understreger, at fransk kunst er fornyende og berigende. Willumsen fremlægger afslutningsvis, at der er mere at lære fra videnskabernes område end fra den ældre kunst.
Transskription
11bis rue Charlet
Paris d 12 Marts 1893
Kjære Rohde
Tak for Deres Brev, det var mig meget kjærkomment at modtage, at vi ikke har skrevet til hinanden[/]hverandre i nu snart et Aar har vel kun udelukkende været Omstændighedernes Skyld end Mangel paa Venskab, som jeg fra forskellig Side har hørt noget om; Grunden hvorfor jeg ikke har skrevet i saa lang Tid har vel nærmest været at jeg om Sommeren flakkede saa stærkt om saa jeg ikke kjendte Deres Adresse, i Vinter har jeg arbejdet som et Bæst, saa jeg bogstaveligt ikke har haft Tid at skrive, efter Arbejdet var jeg saa
udaset at jeg ikke kunde, jeg har ikke skrevet Breve til nogen Sjæl fraregnet det nødvendige til Forældre og Svigerforældre, og de har, skam at sige ikke været mange. -
Jeg har arbejdet meget i den forløbne Vinter, idetmindste har Arbejdet faldet mig saa underligt besværligt og anstrengende, jeg har næsten hver Dag gaaet paa Atelieret kl 9 Morgen og kommen hjem ½ 8 Aften fraregnet halvanden Time til Frokosten.
Uden Hvil Søndage eller Helligdage, og skønt det, har jeg egentlig ikke faaet noget større, synligt Resultat at se, jeg har hele Tiden
lavet paa et Billede fra Jotunheimen, som jeg havde tænkt mig at være færdig med i November, thi det halve var allerede lavet i Norge, og endnu er der en Maaneds Arbejde igjen, man ser ikke som sagt at det sluger al det Arbejde, en anden vilde heller ikke have behøvet den Tid, der maa være noget galt med min Arbejdsmaades Praktiskhed.
dog det er nu nærmest Rammen som tager min Tid, jeg syntes at Billede selv ikke svarede til mine Forventninger jeg maatte tage Rammen med ind under Billedet, for
at bøde paa det, og i den Anledning maatte jeg bruge mange Dage paa at modelere en Ramme der fortsætter Billedets Stil (som der staar saa smukt et Sted) og som kunde bære foroven en lang snebedækt Bjærgkjæde med alle sine Spidser og Dale og paa Siderne to Relieffer i Bronce. Bjærgene foroven ere gjorte i hvid og blaa Emaille paa Kobber, med ophøjede Conturlinier mellem hvidt og blaat, ellers er de udskaarne i Spidser, som om de vare virkelige Bjærge der rage op over Billedet
Billedet
2
det ser virkeligt smukt ud
Reliefferne paa Siden er endnu i Arbejde, i Morgen begynder jeg paa dem, jeg har fra i forgaars taget mig en lille Ferie, for at klemme paa med fornyet Kraft. Billedet hvis jeg naar at blive færdigt dermed skal udstilles paa Champs de Mars, hvor jeg udstiller, paa Grund af min Værdighed som Associé udstiller et Billede "de droit", iøvrigt tænker jeg at sende flere af de sidste Arbejder dertil som ikke før har været udstillet her i Paris, men de bliver vel sendt hjem igjen, de to grønne Kastanier som De maaske husker fra den
frie Udstilling sidst ere sendte til Indépendents her, jeg havde den Fornøjelse at gjense dem der forleden forinden Åbningen, det er naturligvis vanskelig selv at have noget virkeligt Omdømme om i hvad Forhold de staar Omgivelserne, thi de ere jo for En selv et Par gamle Bekjendte, som der ikke har den Nyhedens Interesse som de andre; men det saa jeg at de ere satans dygtige de Franskmænd, og der skal "Kale" til for at conkurere med dem, og at vi der hjemme i det lille bitte Land og med de smaa bitte Udstillingsforhold og med saa mange smaa ulærte Kunstnere
maa ganske anderledes (bedre [/] højere) op. jeg taler ikke her om store Udstillingsplakater, uden Menneskelig Temperament, eller Forstand, og uden Dygtighed og Vilje og Overlegenhed o.s.v., her er der Tale om virkelig god Kunst, hvis Auteur træder i nye ukjendte Regioner for at berige Verden, efter at have lært al muligt og kan al muligt hvad andre kan, (ned med Specialisten) og nu arbejder sig videre der udover paa anede Omraader, som staa klart forinden, først naar Resultatet foreligger er det nyt, og der bliver Punkter nok i det indvundne
Resultat, hvortil Menneske kan støtte sig med Beundring. Den italienske Renaissances Værker kan være dejlige og fuldændte og vi kan alle blive dannede og selv berigede af at se paa dem, men gjennem Anelsernes Verden gaar Vejen, hæng paa, alle,
Naa jeg har beskæftiget mig formeget med mig selv ser jeg, dog det er maaske det som interesserer Dem mest, men fælles Sager kan dog ogsaa være morsomme og jeg vil i den Anledning svare Dem paa de Spørgsmaal som De stiller mig i Deres sidste Brev.
3
Om den fri Udstilling,
ja jeg blev ikke saa lidt skuffet da jeg traadte ind, De maa nu ikke blive vred paa mig for det, det er jo et forfærdeligt Lokale Kleis har, Billederne tog sig maaske daarligt ud af den Grund, egentlig gav den Indtryk af en Elevudstilling, der ikke havde Raad til at kjøbe Farve nok til at smøre paa Lærredet, og ikke ejede Mod nok til at sætte den Smule paa som de ejede; jeg vil kun sige at Slott-Møllers Malerier og Skovgaards Majolika og Tegninger gjorde Undtagelse. Zartmanns var forbausende Daarlig, han kunde ikke hverken tegne, male
eller modelere., hvad Fanden, de skønne danske Drømme, om den bare Poesi og Naivitet i Maleriet, slaar dog ikke til naar de ikke har en passende fuldendt Krop at sidde i, Fru Slott-Møllers Agnete var af den Grund det bare ingenting, hun har forørigt oppet sig svært i Løbet af Sommeren, det er Følgerne af det Karl Madsenske Herredømme i Kunstsmagen som har undergravet vor unge Generations sunde Smag. Poesi udtrykt igjennem en poetisk Krop; men ikke i slet ingen Krop eller en syg Krop, hvis dette kan siges saa det forstaaes.
Saa nævner De en hel Del unge Navne her fra Frankrig og De har fundet de rigtige
Denis er meget talentfuld; men iaar gjør han sig ikke meget paa Indépendents, Bernard er god, men man voxser fra ham efterhaanden
Valleron har flere Træsnit som hænger lige klods op af mig dernede paa Udstillingen, han har iaar et Træsnit med 4 Hoveder paa Nero, Kristus, Sokrates og en til, det er en lodderlig ensartet Sjovertype der gaar igjennem dem, som jeg ikke kan føre sammen med at være rigtigt, saa har han nogle fra Mont-blanc, hvor den hvide sne er sort og de sorte Bjærge er hvide
Solen er en sort Klat, hvor han vil hen ved jeg ikke, et Maleri af badende Kvinder er bedre (hans har ellers
en kraftig Madde at give Tingene paa som mig behager.
Ja jeg vil gjærne se de store Italienere, der er noget at lære, men der er dog mere Mening i at lære paa andre Omraader, det er ikke alt hvad der kommer ind gjennem Øjnene der er tilstrækkelig for en Maler; Musik, Fysik (Kemi, Astronomi) Økonomi Etnologi (Historie) Sprog, Zoologi o.s.v. o.s.v. ≠ er ogsaa godt naar man af alle disse Ting kan faa lavet nogle ledende Hovedtanker frem, som leder Maleriet i den stadige Fortsættelse af det der ligger bag, og man ikke pludselig finder paa at gaa baglæns. - Jeg skal huske V. Goghs Breve. Til den fri Udstilling faar jeg intet i Aar; desværre.
Mange Hilsener fra os alle her til
Dem og til vore Venner fra Deres J.F. Willumsen
Fakta
PDFDansk
Den Frie Udstilling
Maurice Denis
Valdemar Kleis
Karl Madsen
C.H. Meyer
Olga Meyer
Joakim Skovgaard
Agnes Slott-Møller
Harald Slott-Møller
Félix Vallotton
Vincent van Gogh
Ane Kirstine Willumsen
Hans Willumsen
Kristian Zahrtmann
Tilg. 392, Håndskriftsamlingen, Det Kgl. Bibliotek.
Omtalte genstande
J.F. Willumsen: Jotunheim (1892-1893)
Olie på lærred, træ, malet zink og emalje på kobber, 152x275,5x13 cm.
J.F. Willumsens Museum, Acc. 24
J.F. Willumsen: Ægte kastanjer (1891)
Olie på lærred, 96x95,5 cm
J.F. Willumsens Museum, Acc. 517
Félix Vallotton: Cæsar, Socrate, Iesus, Neron (1892)
Træsnit, 23.5x39 cm (43/100)
Van Gogh Museum, inv. nr: p1485V2000
Joakim Skovgaards, Kristian Zahrtmanns, Agnes og Harald Slott-Møllers udstillede værker på Den Frie Udstilling (1892)